Forfatter: Wendy Higgins
Serie: The Sweet Trilogy #1
Forlag: HarperTeen
Sider: 453
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Åben dig for det forbudte.
Hvad nu, hvis der var teenagere, hvis liv bogstavelig talt afhang af at være dårlige indflydelser?
Det er virkeligheden for sønnerne og døtrene af faldne engle.
Den søde, følsomme sydstatspige Anna Whitt blev født med en sjette sans for at se og føle andre menneskers følelser. Hun er opmærksom på den kamp, der foregår i hendes selv; en uforklarlig trækken mod fare, men Anna, der er den ultimative good girl, har altid haft den fordel at hendes engleside udbalancerer mørket i hende. Det er ikke før hun bliver 16 og møder den lokkende Kaidan Rowe, at hun opdager sin skrækindjagende arv og hendes viljestyrke bliver sat på prøve. Han er drengen, din far advarer dig om. Hvis bare nogen havde advaret Anna.
Tvunget til at se sin skæbne i øjnene, vil Anna tage imod horn eller glorie?
***
Jeg har det virkelig svært med bøger, hvor jeg ikke bryder mig om hovedpersonen og det er desværre tilfældet med Sweet Evil. Jeg kan simpelthen ikke fordrage Anna - hun er hamrende irriterende, alt for sød og udvikler sig overhovedet ikke igennem bogen - hun er bare en uskyldig lille pige, der er enormt forelsket. Forelskelsesdelen forstår jeg slet ikke - hvordan kan hun være forelsket i en fyr, der behandler hende sådan og har sådan et 'job'.
Kaidan er ikke ret meget mere spændende end Anna. Det er meningen at han skal være the bad guy, men det faldet ligesom til jorden og i stedet er han bare en nar. Han opfører sig elendigt overfor Anna og behandler hende som om han ejer hende, men egentlig ikke vil have hende. Arg, kærlighedshistorien i Sweet Evil er ikke fantastisk!
Annas adoptivmor Patti kunne jeg virkelig godt lide i starten. Hun var beskyttende, kærlig og forsigtig - lige indtil hun lader sin unge datter tage på roadtrip med en fyr, der er søn af lyst. Snak om at være uansvarlig! Til gengæld kunne jeg virkelig godt lide Kope. Jeg synes ikke at hele kærlighedstrekanten fungerer, men jeg kunne super godt lide hans person og hans valg.
Jeg kunne rigtig godt lide hele ideen med engle, dæmoner og de forskellige Dukes og jeg ville have elsket at læse historien, hvis bare Anna og Kaidan havde mere dybde og var mere interessante. Desværre overskyggede de hele bogen, sandsynligvis fordi det meste af bogen består af deres roadtrip. Annas evne til at se følelser som farver er vildt fed og generelt synes jeg den overnaturlige del er gennemført og overraskende god.
Jeg overvejer at fortsætte med serien i håb om større udvikling hos karaktererne, for jeg var virkelig vild med grundhistorien og det hele er blevet rigtig godt forklaret og hænger sammen.
Jeg er glad for det ikke kun er mig, der blev så skuffet. Sad med en enorm øv-følelse bagefter.
SvarSletOg det er bare sådan en skam, for grundshistorien er virkelig fed. Jeg er nødt til at læse den næste i serien og finde ud af om det bliver bedre :)
SletJeg har hørt at der er mange der er blevet skuffet over bogen, så jeg ved ikke længere om det er en jeg har lyst til at læse :/
SvarSletEjer du den?
SletJeg skal nok påtage mig at læse den næste i serien, så vi kan finde ud af om den bliver bedre ;) Ren samfundshjælp :D
Ejer du den?
SletJeg skal nok påtage mig at læse den næste i serien, så vi kan finde ud af om den bliver bedre ;) Ren samfundshjælp :D