lørdag den 30. marts 2013

The Sweetest Dark - Shana Abé

Originaltitel: The Sweetest Dark
Forfatter: Shana Abé
Serie: The Sweetest Dark #1
Forlag: Bantam
Sider: 352
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: ARC






“With every fiber of my being, I yearned to be normal. To glide through my days at Iverson without incident. But I’d have to face the fact that my life was about to unfold in a very, very different way than I’d ever envisioned. Normal would become forever out of reach.”

Lora Jones har altid vidst at hun var anderledes. På ydersiden lader hun til at være en almindelig 16-årig pige. Men Lora har en del hemmeligheder; hun hører sange ingen andre kan høre, drømmer levende om røg og flugt og lever med en mystisk stemme indeni, der insisterer på at hun er langt mere end hun lader til at være.

Englang, 1915. Efter at være opvokset på et børnehjem i et dårligt område af London, har Lora hurtigt lært at gemme sine unikke evner og undgå opmærksomhed. Til hendes overraskelse bliver hun valgt som den nye velgørenhedsstuderende på Iverson, en elite skole på Englands sydkyst. Iversons uhyggelige, gotiske slot er ulig noget Lora nogensinde før har set. Og de to fyre, hun møder der, vil åbne hendes øjne og for altid ændre hendes skæbne.

Jesse er skolens opsynsmand - en smuk fyr, der genkender Lora for hvem og hvad hun faktisk er. Armand er en lækker og arrogant aristokrat, der har et par hemmeligheder selv. Begge har de svarene til hendes fortid. Den ene har nøglen til hendes femtid. Og begge vil de sigte efter hendes hjerte. Efterhånden som fare nærmer sig Iverson må Lora udnytte den kraft hun kun lige er begyndt at forstå, ellers vil hun miste alt, hvad hun holder kært.

***

Jeg læste ikke en eneste anmeldelse inden jeg gik i gang med The Sweetest Dark, så jeg havde ingen anelse om, hvilken form for magi jeg skulle være vidne til - og det er jeg virkelig glad for! Jeg skal nok lade være med at afsløre essensen af magien i nedenstående anmeldelse.
Those nights, in the sweetest dark, we shared our dreams.
Jeg havde det lidt svært med Lora i starten, for hun er ikke noget særlig behageligt menneske - faktisk er hun en modbydelig kælling det meste af tiden. Hun bliver bedre efterhånden som hun lærer de andre at kende og i stedet for at være irriterende, bare for at være det, ender hun med bare at forsvare sig selv, når det er nødvendigt. Alligevel bliver jeg ikke træt af hende, fordi man som læser kan forstå hendes opførsel det meste af tiden. Hendes fortid bliver vist i små tilbageblik og man får et rigtig godt indtryk af, hvordan og hvorfor Lora blev som hun er.

Jeg er fuldstændig forgabt i Jesse - han er vidunderlig og hans musik er beskrevet så smukt, at jeg kan høre det for mig. Jeg kan også godt lide Armand, men det tog mig noget længere før jeg egentlig brød mig om ham. Selvom beskrivelsen lægger op til et trekansdrama af den klassiske slags, er det overhovedet ikke det man får. Jeg synes faktisk, der er meget lidt trekantsdrama i den og mere en langsom udvikling af følelser, der virker realistiske og utrolige på samme tid.
Hele persongalleriet er levende og det bliver ikke på noget tidspunkt kliché.

Slutningen er helt perfekt og samtidig ufattelig hård! Jeg elskede den ikke og alligevel gjorde jeg. Det er svært at forklare uden spoilers, desværre.
En af de bedste ting ved bogen var sproget. Det er så ufattelig smukt, poetisk til tider og generelt bare medrivende og vidunderligt. Jeg forsvandt ind imellem siderne og elskede hvert sekund.
I could smell the coming summer still, just as I had my first evening here, as I'd stepped from the train. It was warmer and lusher now, less a tinge in the air than a sultry blossoming. It traveled across the sea and laced through these woods. It slipped up my arms and neck and face and kissed me with the faintest hint of bitter salt.
Magien er ulig noget som helst andet, jeg nogensinde har læst om og jeg følte mig hensat til svundne tider; tilbage til dengang, hvor jeg fik læst eventyr højt og kunne drømme mig væk til en andens stemme.
At kunne blande krigen, kostskolen, klasseforskellen, magien og kærligheden uden at noget af det virker forceret og underligt er virkelig flot gjort. Shana Abé kan skrive og skabe historier og jeg er så glad for at jeg allerede har den næste i serien, for The Sweetest Dark er en smuk start på en serie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar