Emma - Jane Austen

Originaltitel: Emma
Forfatter: Jane Austen
Serie: -
Forlag: Lindhardt & Ringhoff
Sider: 483
Udgivelsesår: 2013 (1815)
Læst på: Dansk
Dansk titel: Emma
Kilde: Bogbloggertræf 2013 og Lindhardt & Ringhoff.





Hun er rig og priviligeret og mener, at det er, som det bør være. Hun kan være ulidelig, men alligevel er hun vellidt.

Hun hedder Emma og er yngste datter af mr. Woodhouse. Da hendes mor er død og hendes søster gift og flyttet, er Emma førstedame på familieejendommen Hartfield i Surrey. En position hun finder både naturlig og fortjent, omgivet som hun er af kærlige venner og en elskelige og hypokondrisk far. Hun er fuldt ud tilfreds med sit liv og påtager sig derfor rollen Kirsten Giftekniv og forsøger med større eller mindre held at føre folk fra sin omgangskreds sammen. Trods sin intelligens er Emma ikke altid lige heldig, hvilket hendes veninde Harriet får at føle. Hendes eneste kritiker, mr. Knightley, prøver ihærdigt at råde sin veninde, men Emma er egenrådig og stædig. Og hvis hun ikke passer på, kan hun let forspilde sine egne chancer...

***

Jeg har gennem de sidste par uger haft en utrolig stor lyst til at læse Emma uden egentlig at vide hvorfor. Jeg er ikke fan af Austen eller ældre bøger generelt, men det utrolig smukke cover og selve historien har alligevel fanget min opmærksomhed. Jeg bestemte mig derfor for endelig at give efter og det har jeg på ingen måde fortrudt. Emma overraskede mig med sin humor, sin varme og sine skønne personligheder.

"Sådan er det med os alle sammen, papa. Den ene halvdel af verden forstår ikke den andens fornøjelser." (s. 83)

Hovedpersonen Emma minder mig på mange måder om Scarlett fra Borte med blæsten. Hun tænker stort set kun på sig selv og er både barnlig og møgforkælet. Alligevel kan jeg ikke lade være med at holde af hende og forstå de fleste af hendes handlinger. Hendes baggrund taget i betragtning finder jeg det meget naturligt, at hun opfører sig sådan. Præcis ligesom Scarlett udvikler Emma sig også på en måde, der virker realistisk. Hun bliver en del mere voksen igennem historien og begynder at indse, hvilke fejl hun har lavet, godt hjulpet på vej af mr. Knightley (altså indse-delen, ikke fejl-delen).

"Den menneskelige natur er så velvilligt indstillet mod dem, der befinder sig i interessevækkende situationer, at et ungt menneske, som enten gifter sig eller dør, er sikker på en pæn omtale." (S. 181)

Historien er spækket med humor ligefra mr. Woodhouse, der altid er bekymret for eget og andres helbred, til miss Bates, der har de mest forrygende monologer. Historien er ikke på noget punkt overraskende, men det gjorde absolut intet, for den skal læses for det skønne persongalleri. Og så hjælper det også gevaldigt at der under smudsomslaget af den nye udgave fra Lindgardt & Ringhoff gemmer sig den smukkeste grønne bog.