lørdag den 25. januar 2014

The Jungle Book - Rudyard Kipling

Originaltitel: The Jungle Book
Forfatter: Rudyard Kipling
Serie: -
Forlag: Amazon
Sider: 177
Udgivelsesår: 1894
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Junglebogen
Kilde: Købt







Første sætning: It was seven o'clock of a very warm evening in the Seeonee hills when Father Wolf woke up from his day's rest, scratched himself, yawned, and spread out his paws one after the other to get rid of the sleepy feeling in their tips.


***

En samling af noveller, blandt andet de kendte om menneskedrengen Mowgli og hans opvækst hos ulvene i junglen. 
***

Jeg har kun set Disney's version af Junglebogen en gang og det er virkelig mange år siden. Jeg kan huske, jeg ikke var imponeret, hvilket nok er årsagen til at jeg ikke har set den siden. Mine forventninger til bogversionen var derfor ikke særlig høje og det var nok meget heldigt.

Egentlig kan jeg ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om bogen. Historierne er virkelig gode og medrivende. De er velskrevne, spændende og med interessante vinkler. Men jeg kan ikke fordrage at det er små noveller i stedet for en lang historie og jeg hader virkelig at der er sange mellem novellerne. Sangtekster i bøger er udmærket, hvis jeg føler de bidrager til historien, men jeg synes bare de var irriterende og afbrydende.

Sjovt nok var det ikke historierne om Mowgli, jeg bedst kunne lide - det havde jeg ellers forventet. Tværtimod var han lidt en møgunge. Selvoptaget, opblæst, lille hvalp der har heldet på sin side (og virkelig gode venner). Til gengæld var jeg ret vild med historien om Rikki-Tikki-Tavi, som jeg godt kendte i forvejen, men ikke var klar over var skrevet af Rudyard Kipling. Den er så sød og har den fineste morale om at tro på sig selv. Desuden er jeg vild med den voldsomt bekymrede mor i historien, til trods for at hun ikke er særlig meget med.

Alt i alt var jeg ikke særlig imponeret over Junglebogens opbygning, men historierne var ganske udmærket. Det er dog ikke nogen, jeg kommer til at læse højt for mit barn, blandt andet også på grund af det gamle sprog som jeg lige skulle vænne mig til selv.

4 kommentarer:

  1. Ah, ja, bogen er meget forskellig fra Disney's film. Jeg læste den for første gang for nylig og blev overrasket over, det nærmest mere var en novellesamling end en egentligt historie!

    Historien om Rikki-Tikki-Tavi er dog netop noget af det fineste i verden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det undrede også mig meget, men jeg tror også det hjalp mig igennem bogen at jeg kunne dele den op i små historier :)

      Slet
  2. Hvor er det sjovt, at du lige har anmeldt Junglebogen - jeg har gået i et stykke tid og haft lyst til at læse den. Jeg har aldrig læst den før, men var ret vild med Disneys tegnefilm, da jeg var barn. Elskede alle de forskellige dyr og sangene. Meeeeen, det lyder til, at det er meget klogt måske lige at skrue forventningerne til bogen lidt ned, for ellers kan man jo kun blive skuffet. Så tak for det ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme :)

      Den er i hvert fald utrolig lang fra Disneys version, men det kan sagtens være at du ender med at elske den, netop når du er så vild med dyrene og sangene i filmen :) God læselyst når du kommer til den i hvert fald.

      Slet