Achilleus' sang - Madeline Miller

Originaltitel: The Song of Achilles
Forfatter: Madeline Miller
Serie: -
Forlag: Forlaget Turbulenz
Sider: 357
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Dansk
Dansk titel: Achilleus' sang
Kilde: Anmeldereksemplar fra Saxo







Første sætning: Min far var konge og søn af konger.

***

Patroklos er en akavet ung prins, som bliver landsforvist til kongeriget Phthia, efter han er kommet til at slå en anden dreng ihjel. I Phthia møder han Achilleus, søn af kon Peleus. Achilleus er alt det, som Patroklos ikke er. Han er stærk, smuk og søn af en gudinde, og trods deres forskelligheder udvikler de et nært venskab. Drengene vokser op, alt imens deres venskab udvikler sig til kærlighed. Men så en dag bliver de kaldt i krig mod Troja, og drengenes liv tager en helt ny drejning.

***

For en del år tilbage var jeg i biografen og se Troy, I ved, den med Brad Pitt, Eric Bana og Orlando Bloom, og hver gang jeg sidenhen har læst noget om den trojanske krig har netop disse mænd optrådt i min fantasi. Det var også tilfældet, da jeg læste Achilleus' sang. Brad Pitt er bare Achilleus for mig! Og det skaber altså lidt problemer, når han (for mig) på ingen måde passer til den Achilleus, der bliver fortalt om i bogen. Desuden er den historie, der bliver fortalt i Achilleus' sang meget anderledes end den, der bliver fortalt i Troy og det var jeg ikke forberedt på.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke kan lide Achilleus' sang. Netop fordi den er så anderledes, er den virkelig spændende. Desuden er historien smuk, gribende og velskrevet, selvom den er fyldt med beskrivelser - noget, jeg ikke normalt er så vild med.

"Achilleus nikkede og bøjede sig ind over lyren. Jeg havde ikke tid til at spekulere over hans indgriben. Hans fingre ramte strengene, og alle mine tanker blev skubbet bort. Lyden var så ren og sød som vand, så lys som citroner. Den var ikke som nogen anden musik, jeg havde hørt før. Den havde varme ligesom ild, tekstur og vægt som poleret elfenben. Den opmuntrede og beroligede på én gang. Et par løse hår var faldet ned foran hans øjne, mens han spillede. De var så fine som lyrestrengene og skinnede."

Kærligheden i historien er utrolig smuk og havde jeg været en lidt mere blød type, havde jeg nok grædt. Personerne er godt beskrevet og føles levende og mens jeg læste var jeg både håbefuld på deres vegne, forarget og skræmt over deres handlinger og frydefuld over de mange aspekter af kærligheden, jeg oplevede gennem Madeline Millers ord. Jeg tror aldrig, jeg har læst en bog om kærlighed mellem to mænd før, men det er overhovedet ikke tydeligt igennem bogen at det handler om to mænd, netop fordi Patroklos fortæller i jeg-form. Selvfølgelig er det ikke skjult, men det var ikke noget, jeg tænkte over, mens jeg læste.

Bogen er skrevet i skiftevis nutid og datid, hvilket irriterede mig grænseløst i starten. Jeg kunne slet ikke forholde mig til at tiden skiftede og det bremsede min læserytme helt vildt. Men på et eller andet tidspunkt i løbet af bogen, vænnede jeg mig alligevel til det - jeg begyndte i hvert fald ubevidst at læse alle nutids-passagerne som datid og det fungerede meget bedre for mig.

Læs historien om Patroklos og Achilleus, hvis du vil se en anden side af den Achillius, du troede du kendte. Læs den, hvis du vil have en smuk og velskrevet kærlighedshistorie!