tirsdag den 24. marts 2015

Between - Megan Whitmer

Originaltitel: Between
Forfatter: Megan Whitmer
Serie: -
Forlag: Spencer Hill Press
Sider: 384
Udgivelsesår: 2014
Læst på: Dansk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: ARC








Første sætning: Buck. Muck. Truck. Duck. "Duck!" I lift my head and turn to Sam. "What the duck!"

***

Da et overnaturligt monster er skyld i at hendes familie bliver skilt, må den 17-årige Charlie Page søge hjælp hos sin frustrerende (men lækre) nabo, Seth, for at få dem samlet igen. Seth tager Charlie med til Ellauria - en magisk verden fyldt med væsner fra myter og legender - og fortæller hende om Fællesskabet, en gruppe der beskytter de mystiske væsner fra at blive opdaget af menneskene (bortset fra Bigfoor - sådan en opmærksomhedssøgende skøge). Men da Charlie opdager at hun selv er hun Fællesskabet beskyttelse, er 'stresset' en underdrivelse.

Elluria skulle være det sikreste sted for Charlie at være mens Fællesskabet forsøger at finde hendes familie, men tingene i den mystiske verden er ikke som de ser ud til. Magien fejler, væsner dør og Fællesskabet insisterer på at Charlie har nøglen til at redde alle. Men hendes familie er stadig forsvundet og faren i Elluria vokser sig større og større og Charlie er usikker på, hvem hun kan stole på. Hun har at gøre med en kraft, hun aldrig har bedt om, falder for en fyr hun ikke kan få og bliver tvunget til at vælge mellem sin skæbne og sit hjerte. Og hvis hun vælger forkert, kan hun ødelægge magien for evigt.

***

Jeg havde absolut ingen forventninger til Between. Jeg havde ikke læst noget som helst om den inden, men valgte den udelukkende ud fra titel og cover - jeg tænkte, at det var noget om to verdener og en port/tunnel/et-eller-andet imellem dem og jeg tog ikke helt fejl.

Langt hen af vejen synes jeg det er en virkelig god bog og Charlie var ret sjov og interessant. Hun erstatter bandeord med almindelig ord, hvilket fungerer super fint i starten, men det bliver bare så hamrende irriterende at jeg rent faktisk sad og bandede af hende. Men udover det kunne jeg godt lide hende i starten. Hendes reaktion på det overnaturlige er meget virkelig og gennem det meste af historien reagerer hun faktisk præcis som jeg selv ville have gjort - men så begynder hun pludselig at opføre sig komplet åndssvagt. Går imod alt og alle, begår den ene dumhed efter den anden og er generelt bare lidt af at fjols. Nøj, hvor var jeg træt af hende! Resten af persongalleriet er en smule kedeligt, men der var da et par spændende fyre og en helt okay kærlighedsdel.

Det, der gør Between værd at læse, er ideen bag - altså den om de to verdenen og mellemstedet. Det var vildt spændende, godt udført og jeg blev på intet tidspunkt træt af at opdage nye ting. Selvom det var Charlies irriterende opførsel der var skyld i at verdenen blev opdaget, var det stadig spændende. Jeg føler dog, at der sagtens kunne have været mere - mere opdagelse, mere magi, flere eventyr. Måske det bare er mig, der ikke kan få nok.

Jeg må dog erkende at jeg ikke umiddelbart har nogle planer om at læse videre (der skulle vist gerne komme en bog mere), men det er mest fordi jeg simpelthen ikke kan fordrage Charlie i slutningen af bogen. Hendes opførsel er så langt ude latterlig at jeg simpelthen ikke magter hende, desværre. Jeg ville ellers have elsket at opleve mere af Megan Whitmers fantastiske fantasi og evne til at bygge videre på i forvejen fantastiske historier, men det kræver altså en hovedperson, jeg kan holde ud i længden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar