"For min søsters skyld" - Jodi Picoult

Titel: For min søsters skyld
Forfatter: Jodi Picoult
Forlag: Aschehoug
Sider: 431
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5


Fra bagsiden: Hvornår er man en god forælder, en god søskende, et godt menneske? Er det moralsk acceptabelt at tage alle midler i brug, når det gælder om at redde et barns liv, også hvis det betyder at krænke et andet barns rettigheder? Skal man følge sit hjerte eller lade andre råde en?

Anna blev valgt af sine forældre ud fra sine gener. Hun er nemlig født med den rette gensammensætning til at være den perfekte donor for Kate, hendes søster, der lider af en sjælden form for leukæmi. Hele sit liv har hun skulle stå stand-by i tilfælde af Kates tilbagefald, hvor hun har skulle donere blod og knoglemarv. I en alder af 13 år bliver hun bedt om at donere sin ene nyre og her siger hun fra. Hun hyrer en advokat til at sagsøge sine forældre og kræve medicinsk uafhængighed.

Jodi Picoult skriver rigtig godt og medrivende og bogen bliver ikke på noget tidspunkt lang eller tung, til trods for det voldsomme emne, der er udgangspunkt. Selvbestemmelse, donorbørn og sygdom er noget, de færreste tænker over, medmindre de bliver tvunget til det.

Bogen er skrevet fra flere personers synspunkt, som hver har deres egen skrifttype, hvilket irriterer mig grænseløst. Det ødelagde fuldstændig et kapitelskift for mig, når jeg skulle omstille øjnene til en ny skrifttype. Desuden er jeg ikke særlig vild med slutningen, den er ligesom lidt "for nem" for forfatteren!

Anna er en dejlig hovedperson, hun er nem at holde af og man forstår hendes frustrationer. Til gengæld har jeg meget svært ved resten af familien. Hvordan kan man totalt ignorere sin søn og fuldstændig overse,  hvad han laver og hvor han er på vej hen i livet, samtidig med at man insisterer på, at man elsker sine børn lige højt? Jeg har aldrig haft et barn med en alvorlig sygdom, så selvfølgelig kan jeg ikke udtale mig om, hvordan man reagerer, men det virker ret ekstremt for mig, at man kan være ligeglad med, at ens søn er skæv ved middagsbordet.

Der er lidt for mange ligegyldige bihistorier i bogen efter min smag. Jeg er ret ligeglad med astronomi, brande og advokatens ungdom. Desværre bliver der brugt mange sider på netop disse tre ting. Alligevel har bogen formået at snige sig op på 4 ud af 5 og jeg er ikke helt klar over hvorfor, når der er så mange ting i bogen, der irriterer mig. Der er bare et eller andet over den. Jeg kunne ikke lægge den fra mig, fordi jeg var nødt til at vide, hvad der skete med både Anna og Kate. Jeg synes også de dybe emner er rigtig spændende.

Trods alt det negative, mener jeg, det er en meget relevant og god bog, der virkelig formår at skabe nogle følelser og jeg synes, man bør læse den. Om ikke andet så for at kunne forholde sig til donorbørn og designbabyer, begreber, der bliver mere og mere almindelige.