tirsdag den 15. maj 2012

Top 10 Tirsdag #11

Broke and Bookish

Denne uges emne var forfattere, man gerne ville se i et realityshow og hvilket, men emnet er sidenhen blevet lavet om til en "freebie". Jeg vil dog holde det lidt i den oprindelig ånd og har valgt: Forfattere, jeg gerne ville spise middag med. (Lidt som Til middag hos, 4-stjerners middag og hvad de programmer ellers hedder)


1. Tamora Pierce - Jeg ville elske at spise med hende, høre hende fortælle om Tortall, Alanna, Daine, Sandrilene og alle de andre. Jeg er sikker på, det er mange flere historier om dem i hendes hoved :)

2. George R. R. Martin - Han er fantastisk, intet mindre. Jeg ville enormt gerne diskutere med ham, hvorfor han slår hans personer så nådesløst ihjel og om han ikke var bekymret for folks reaktion på det. Desuden ville jeg elske at sammenligne bog og serie med ham og høre, hvad han synes om de forskellige casts.

3. Patrick Rothfuss -  Jeg ville trygle ham om at skrive den sidste bog hurtigere og høre, hvad han har indtil videre.

4. Dennis Jürgensen - En af Danmarks allerbedste forfattere. Hans humor er skøn og jeg ville få ham til at signere samtlige af de bøger, jeg ejer af ham.

5. Josefine Ottesen - Endnu en skøn dansker. Jeg ville gøre mit bedste for at overtale hende til at skrive noget mere lig Historien om Mira.

6. Jean M. Auel - Jeg har alt for mange ubesvarede spørgsmål til Jordens Børn serien, så jeg ville kunne bruge timer på at forhøre mig.

7. Trudi Canavan - Fordi hendes bøger er fantastiske og jeg ville nyde at høre hende tale om dem og fremtidig projekter.

8. Michael Ende - Fordi hans hjerne er et forunderligt sted. Tænk Den Uendelige Historie eller Momo. Fantastisk.

9. Marian Keyes - Fordi jeg tror, hun er god at tøse-snakke med. Hendes bøger rummer stor empati og viden, så hun må være en fremragende veninde.

10. Sophie Kinsella - Jeg tror, hun er rigtig sjov og livlig og at det kunne blive en fed middag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar