lørdag den 28. juli 2012

Theos rejse - Cathrine Clément

Titel: Theos rejse
Forfatter: Cathrine Clément
Serie: -
Forlag: Forum
Sider: 575
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5





Theo lider af en mystisk sygdom, så hans tante kommer og tager ham med på en jordomrejse, hvor han lærer en masse om sig selv og verdens religioner.


Bogen kommer godt omkring en masse forskellige religioner, viser forskelle og ligheder, det menneskelige og det overnaturlige. Jeg fik læst en masse om religion, jeg ikke vidste og det blev forklaret på en lettilgængelig måde uden at virke prædikende.

Dog har bogen også et par fejl, f.eks. er Theos sygdom en stor gåde. Og hvilken mor lader sit døende barn rejse jorden rundt med sin tante?

Til tider bliver det meget tungt og en smule kedeligt, især fordi det er en lang bog og man får enormt meget information. Bogen skal ikke læses for den søde historie om Theo, men for det informative og spændende omkring religionerne.

Theos rejse er for religion, hvad Sofies Verden var for filosofi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar