torsdag den 9. august 2012

Darling Jim - Christian Mørk

Titel: Darling Jim
Forfatter: Christian Mørk
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 312
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5



Fra bagsiden: Jeg har muligvis ikke selv langt igen. Men så længe jeg lever, vil jeg aldrig glemme tavsheden, lige før Jim begyndte at fortælle den aften. For på en måde var dette det sidste fredfyldte øjeblik, vi tre ville få at opleve. Den eneste lyd var en brummen fra akvariet ved vinduet. Jim rejste sig, tog jakken af og stirrede ud over den røgindhyllede forsamling. Han vendte håndfladerne ud ad som en tryllekunstner og lænede sig ind i projektørens lys. "Luk øjnene," begyndte han, "og forestil jer, hvordan ondskab fik det prægtigste slot i hele Irland til at styrte i grus."

Postbuddet Niall finder en dagbog, der har tilhørt en pige ved navn Fiona. Det viser sig hurtigt, at Fiona er en af de tre døde kvinder, der netop er blevet fundet. Efter Niall har læst dagbogen tager han til den by, Fiona levede i, for at finde ud af, hvad der egentlig skete med hende og de andre kvinder.

Christian Mørk skriver intet mindre end fantastisk! Sproget er let og levende og han formår at holde interessen fanget hos læseren med sit brug af små afsløring på rette steder. Jim, Fiona og de andre er troværdige og jeg ønskede bare at vide mere om, hvad der skete med dem. Ind imellem kommer der et lille gys, hvilket kun er med til at give bogen mere dybde.

Jeg elskede historien om Jim og hans effekt på kvinder, selvom jeg var meget skeptisk omkring postbuddet, der stjæler en dagbog og ikke videregiver den til politiet, da han opdager, hvor stor værdi den har. Det fungerer dog i historien, hvor Niall tager af sted for at finde svaret omkring Fionas dødsfald.

Her døde historien så for mig. Politiets og beboernes opførsel var for underlig og da den kammede over og der gik eventyr i den historie, jeg troede var en slags krimi, blev det bare for meget for mig. Mere kan jeg desværre ikke sige, uden at komme med for mange spoilers. Men det var desværre nok til kun at give bogen 3/5 til trods for, hvor meget jeg nød at læse det meste af den.

4 kommentarer:

  1. Jeg var også ret begejstret for den. Jeg kan desværre ikke huske, hvordan jeg reagerede på den del, du omtaler, men jeg mener ikke, at det generede mig så meget. Under alle omstændigheder en rigtig god læseoplevelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev også overrasket over, hvor meget jeg egentlig kunne lide den. Har ofte hørt at hans bøger er svære at komme igennem, men jeg synes han skriver rigtig godt! Det er i hvert fald ikke mit sidste møde med ham :)

      Slet
  2. Han arbejder i butik, så han møder klokken otte og har fri klokken fire, hver dag. Det er skønt!

    Hehe, den bog jeg færdiggjorde var "Hvor lagde jeg babyen". Super morsom bog! Og jeg er faktisk lige gået i gang med endnu en bog (jeg kom ud af døren en dag uden læsestof, så jeg stod på hovedet i bunkerne af gamle tilbudsbøger i kælderen - det er i hvert fald min undskyldning for at have gang i endnu en bog - suk), også om det at blive mor. Faktisk skrevet af Jamie Olivers kone. Ikke helt lige så morsom, men det er nu meget sjovt at høre hvordan Jamie Oliver har taklet nogle af de der "blive far" situationer, og hvordan det er at være gravid, når der står folk med kameraer om hjærnet og vil have et interview.

    ***

    (og så lige svar på din anden kommentar - jeg har ikke lige fået svaret her de sidste par dage - bryllupsplanlægning og en lille smule stress og sådan)

    Det er i hvert fald en god serie (af Lauren DeStefano) hvis det er... Jeg er spændt på at høre hvad du syntes om etteren. =D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh luksus-arbejde han har :) Altså, i hvert fald arbejdstider. Det er ikke altid en dans på roser at arbejde i butik :)

      Hmm, man kunne jo begynde at tænke over, om der er noget du snart offentliggøre, siden du læser om at blive mor :D

      Det er klart du stresser lidt over bryllup, det er jo lige om lidt :D

      Slet