Lyntyven - Rick Riordan

Originaltitel: The Lightning Thief
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson og Olymperne  #1
Forlag: Carlsen
Sider: 382
Udgivelsesår: 2010
Læst på: Dansk
Dansk titel: Lyntyven









Percy Jackson er på nippet til at blive smidt ud af sin skole.. igen. Og det er det mindste af hans problemer. På det seneste lader det til, at mytologiske monstre og guder fra Olympen har rejst sig direkte fra Percy's bog om Græsk mytologi og ind i hans liv. Og værre endnu; han har gjort et par stykker af dem ret vrede. Zeus' Tordenkile er blevet stjålet og Percy er mistænkt.
Nu har Percy og hans venner kun 10 dage til at finde og returnere Zeus' stjålne ejendel og bringe fred til Olympen. Men for at det skal kunne lykkedes, er Percy nødt til at gøre andet end at finde den rigtige tyv; han må forlige sig med den far, der forlod ham, løse Oraklets gåde, der advarer ham om at en af hans venner vil forråde ham og opklare et forræderi mere kraftfuldt end guderne selv.

***

Jeg begik jo den fejl at læse Den fortabte helt før jeg læste Lyntyven, eller det troede jeg i hvert fald. Men efter at have læst Lyntyven er jeg virkelig glad for, at jeg startede med den anden - ellers var jeg nok aldrig kommet videre. Lyntyven er ikke dårlig som sådan, den er bare slet ikke ligeså godt som Den fortabte helt. 

Percy irriterer mig helt vildt og jeg har altså svært ved at holde af en bog, hvor jeg ikke bryder mig om hovedpersonen! Han er alt for aggressiv og tyr til vold næsten med det samme. Jeg kan godt lide, at han er flabet og ikke har super meget respekt for autoriteter, men han virker bare så barnlig og irriterende. Jeg forstår ikke, hvordan han kan klare sig igennem så mange ting så forbavsende let - han er trods alt kun 12 år. Det virker lidt for dumt og Rick Riordan burde nok have givet ham lidt færre udfordringer i den første bog.

Plottet er alt for gennemskueligt og der er desværre ingen karakterudvikling til at gøre det spændende. Der er action nærmest fra start til slut, men det føles bare ikke særlig interessant - snarere som om at der er nødt til at være action, for ellers har historien ikke noget at byde på. Bogen er skrevet med mange korte sætninger, der ødelægger mit læseflow i starten, men som jeg vænnede mig til. Heldigvis er der en god potion humor i bogen, der vejer op for en del af det negative.

Det føltes som om, Rick Riordan har skelet lidt kraftigt til Harry Potter, da han skrev Lyntyven. Ikke at der er noget galt i at søge inspiration, men det tager bare overhånd i dette tilfælde. Der var for mange ting, der var sammenfaldende.

Guderne er virkelig fantastiske og jeg elsker at Rick Riordan har udviklet dem til at passe til nutiden. De var min yndlingsdel af bogen (jeg er generelt en sucker for mytologi) og de er årsagen til, at jeg nok fortsætter med at læse serien.