onsdag den 3. april 2013

Lover Unbound - J.R. Ward

Originaltitel: Lover Unbound
Forfatter: J.R Ward
Serie: The Black Dagger Brotherhood #5
Forlag: Signet
Sider: 502
Udgivelsesår: 2007
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat 
Kilde: Købt til Kindle

Læs først:  Vampyrkongen, Din for evigtBlodslaven og Lover Revealed.





Hensynsløs og brilliant, Vishous, søn af Blodletter, besidder en destruktiv forbandelse og en skræmmende evne til at se fremtiden. Inden han gennemgik sin forvandling levede han i sin fars krigslejr, hvor han blev pint og misbrugt. Som et medlem af Broderskabet, er han hverken interesseret i kærlighed eller følelsler, men er kun interesseret i at bekæmpe eliminatorerne. Men da en dødelig skade tvinger ham i pleje hos en menneskelig kirug, Dr. Jane Whitcomb, tvinges han til afsløre sin indre smerte og opleve sand glæde for første gang - indtil en skæbne, han ikke har valgt, får ham ind i en fremtid, der ikke kan inkludere hende.

***

Selvom historien mere eller mindre er fuldstændig magen til de foregående i serien har Lover Unbound potentiale til at blive usædvanlig god - desværre lever den ikke op til sit potentiale.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse om Vishous og han skuffer da heller ikke som person. Han er mørk og dyster og har været igennem en gruelig masse, men formår alligevel at være sjov og interessant. Alligevel må jeg indrømme at jeg er ved at være lidt træt af, at de alle sammen har en rædselsfuld fortid - gu' ved om det er et krav for at blive optaget i Broderskabet?

Jeg elsker at Butch og Vishous forhold vender tilbage til normalt, for jeg har godt nok savnet dem. De er helt fantastiske sammen. Og heldigvis er Butch vendt tilbage til den sjove fyr fra de første bøger i stedet for klynkehovedet fra Lover Revealed.
Butch nodded as if he knew exactly what was doing. "Like I said, my man, it's whatever. You and me? Same as always, no matter who you screw. Althoug... if you're into sheep, that would be tough. Don't know if I could handle that." V had to smile. "I don't do farm animals." "Can't stand hay in your leathers?" "Or wool in my teeth."
Jeg er helt vild med Jane. Endelig en kvindelig hovedperson, der ikke forelsker sig øjeblikkeligt. Hun er klog, sjov, viljefast og ikke bange for at sige sin mening. Eftersom hun er læge er der en del lægesnak ind imellem, hvilket fungerer super godt i historien, men jeg har desværre ret svært ved at forstå det. Jane bliver dog ikke ved med at være en skøn hovedperson - hun ændrer sig og ender med at minde om de andre kvinder.

Phury irriterer mig en smule gennem historien, men jeg synes opbygningen til den næste bog om ham fungerer vildt godt og jeg ser faktisk frem til at læse den - selvom Phury langtfra er min favoritperson.
Slutningen fungerer slet ikke for mig. Det er for nemt og for urealistisk (ja ja, jeg ved godt bogen handler om vampyrer, men seriøst - det bliver for underligt!).

Eliminatorerne er ikke særlig stor en del af historien, hvilket er rart nok, men desværre gør det også at historien bliver en smule kedeligt og primært kommer til at handle om at Vishous skal dele sin historie. Det er en udmærket historie, hvis man kan lide de foregående, men serien trænger til noget fornyelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar