Fokus på: Trudi Canavan - The High Lord

Originaltitel: The High Lord
Forfatter: Trudi Canavan
Serie: The Black Magician #3
Forlag: ATOM
Sider: 648
Udgivelsesår: 2007
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Højmagien
Kilde: Købt

Læs også/først: The Magician's Apprentice, The Magicians' Guild og The Novice.





Første sætning: In ancient Kyralian poetry the moon is known as the Eye.

***

"You want to know the truth."

Sonea har lært meget siden hun var en fattig pige fra slummen med uopdagede og fantastiske kræfter. Hun har fortjent den modvillige respekt hendes medlærlinge giver hende samt hendes plads i the Magicians' Guild. Men der er meget, hun ville ønske hun aldrig havde lært - f.eks. det hun så i High Lord Akkarins underjordiske kammer.... og sin viden om at the Guild bliver holdt øje med af en gammel, frygtsom fjende.

Alligevel tør hun ikke ignorere den rædselsfulde sandhed som the High Lod vil dele med hende, selvom hun er bange for at han er ude på at snyde hende - at det bare er en måde at bruge hendes fantastiske kræfter til hans onde formål. For Sonea ved at hendes fremtid er i hans hænder - og at det kun er i skyggerne, hun kan opnå ægte storhed.. hvis hun overlever.

***

Endnu engang skal jeg kun få sider ind i bogen, før Trudi Canavans fantastiske univers hiver mig ud af min virkelighed og indtil Sonea, Akkarin, Lorlen, Cery, Rothen og alle de andre. Jeg er med i alle intriger, alle hemmeligheder og alle tab. Jeg oplever glæderne, sorgerne og kærligheden og jeg elsker hvert sekund.

Sonea er kommet langt siden hun var den lille pige fra slummen. Hun er stærk, mere selvsikker og ikke bange for at stå ved det hun tror på. Det samme kan siges om Akkarin. Han kommer endelig ud af sin skal og alle hans hemmeligheder bliver afsløret - både de gode og de dårlige med massive konsekvenser til følge. Soneas udvikling har været lang, men også naturlig og spændende. Selvom hun er kommet langt som person, tvivler hun stadig på sig selv engang imellem og reagerer realistisk på udfordringer og død.

"Great. She shook her head. Maybe that old superstition about the Eye is true. Not only am I having conversations with myself, but now I'm refusing to talk to me. This has got to be the first sign of madness." (s. 259)

Til trods for de mange personer, man følger igennem historien, bliver det ikke forvirrende eller irriterende. Det virker som naturlige fortælle-skift, der giver et nyt indblik i en historie som helhed. Det er svært ikke at fatte sympati for mange af personerne, men jeg må indrømme at jeg blev en smule træt af Rothen til sidst selvom han har været en af mine favoritter i de foregående bøger. Til gengæld kom jeg endnu tættere på Lorlen og den mand er altså fantastisk!

The High Lord er en helt perfekt afrunding på en fantastisk serie. Den er ikke hjertevarm og nuttet, men realistisk og hård. Jeg kan kun anbefale The Black Magian serien.