fredag den 24. januar 2014

Gravid #4

Når man først har vænnet sig til tanken om, at man er gravid og er blevet overbevist om at det hele nok skal gå, begynder tankerne ret hurtigt at strejfe omkring navne. Jeg var 100 % overbevist om, at spiren i min vom var en lille dreng, så jeg tænkte overhovedet ikke på pigenavne. Til gengæld forelskede jeg mig ret hurtigt i et par drengenavne som Hr. Kæreste heldigvis også godt kunne lide. Og så var det jo ligesom på plads. Indtil vi fandt ud af, at vi venter os en lille pige...

Jeg har det så svært med pigenavne og jeg er stadig mere eller mindre på bar bund. Vi har et par navne, vi har diskuteret (igen og igen og igen...), men vi har ikke sat os fast på et endnu og gør det nok heller ikke før pigebarnet kommer ud.

Men det allerværste ved at vælge et navn er, at ALLE har en mening og de er ikke bange for at udtrykke den. Så længe navnet ikke officielt hænger fast ved ungen kan man åbenbart tillade sig at sige, at det er grimt/gammelt/umuligt at udtale/umuligt at stave/underligt/ækelt. Og det er fandeme ikke sjovt, for tænk nu hvis vi ender med at vælge et af de navne, som folk har talt sådan om? Det er faktisk kommet så vidt nu, at vi nægter at udtale os om navnet før hun er ude og vi er 100 % enige om, hvad hun skal hedde - det er den eneste måde at slippe for åndssvage kommentarer og velmenende anbefalinger til 'et bedre navn' og det er sgu egentlig lidt trist. Men vi må jo håbe, at når hun kommer ud og får sit navn, vil folk være lidt mere tolerante med, hvad de siger omkring det!

Nå, det var lige dagens sure opstød :) Kan I have en helt fantastisk weekend :)

20 kommentarer:

  1. Åh, kan virkelig godt forstå, at det er irriterende! Der er også det med navne, at der ofte ligger en eller anden erindring inde over a la "Jeg kendte engang en, der hed Ella, og hun var skidesur, så det er et lortenavn!". Heldigvis synes jeg tit, at de mennesker, som er imod et navn, alligevel indrømmer, at personen jo ikke kunne hedde andet, når der er gået et par år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har selv afvist flere navne fordi jeg engang kendte en, der hed det og hun var frygtelig - så det kender jeg alt for godt ;) Det er også derfor vi ikke 100 % bestemmer os for noget endnu, for tænk nu hvis hun ikke ligner det, vi så vælger :O Men regner også med at folk vænner sig til det navn vi vælger, for hun kommer ikke til at hedde andet de første 18 år i hvert fald ;)

      Slet
  2. Det er simpelthen så generende. Vores navnevalg blev også konstant rakket ned, men vi var standhaftige og støvede kritikken af vores skuldre. Mange vovede endda at sige, at vi vel forhåbentlig ændrede mening, når vi så ham første gang.

    Man er nød til at ignorer det, ellers finder man aldrig et navn. Alle navne er hadet af en eller anden. Find det navn som I kan lide og som passer til jer. Abstrahere fra alle andres holdninger. Held og lykke.

    Af ren nysgerrighed, hvad ville I så have kaldt jeres dreng?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det er simpelthen nogle grusomme bemærkninger folk kan finde på at komme med. Det er SÅ flot at I bare kunne ignorere. Vi forsøger, men det ramte mig alligevel hårdere end jeg troede det ville.

      Tusinde tak :) Han skulle have hedder Connor. Vi var til kønsscanning og havde både min mor og svigermor med og da scanningsdamen sagde at det var en pige, fik jeg nævnt at vi ellers allerede havde et navn til en dreng og så spurgte hun ind til det og jeg fortalte. Svigermors kommentar var så: "Så var det da godt at det bliver en pige." - Så kunne vi ligesom fatte det!

      Slet
  3. Navne er ikke nemme. Personligt har jeg det selv sådan, at når jeg engang får barn(børn?) så skal det ikke være et top 10 navn.
    Jeg tror på, at når barnet ligger i dine arme, så ved du bare hvad navnet skal være, så er du ikke i tvivl..
    Selv har jeg overvejet pigenavne som Serena eller Sacha.. Jeg synes det er sådanne smukke navne, der udstråler selvsikkerhed - men igen det skal jo udtales lidt bestemt.

    Men det handler jo om, at finde det, i synes er dette rette - folk vil altid kende en "Fræk Frederik" eller en "Mathilde" de ikke lige kunne lide, fordi Mathilde drillede Malte.. Sådan er det bare. Hver sin mening, og der er ingen rigtige eller forkerte navne. NU om dage kan folk jo dæbe deres børn "Gandalf" efter ringenes herre.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Navne er virkelig uendelige svære - især fordi det jo er et menneske, vi skal navnegive. Ansvaret er vildt! Jeg er også mest til de lidt mere ualmindelige navne, hvilket virkelig er et problem når ens svigerforældre er gamle jyder - de har svært ved at udtale navnene, hvis det bliver for internationalt. Men det må de jo lære :)

      Haha, ja, det er nogle vilde navn man kan få. Jordemoderen der scannede mig sidst, fortalte at hun har oplevet at folk ville kalde deres børn for Dyne og Altan. Det er alligevel lidt for underligt for mig ;)

      Slet
  4. En ting jeg fandt enormt irriterende ved at være gravid, var alles holdning til min mave. Folk blev ved med at kommentere hvor lille den var - så meget at jeg blev helt usikker selvom jeg følte masser af liv, jeg kunne se at jeg voksede og jeg er jordemoder. Hvis folk ikke syntes at den var for lille syntes de at den var for stor. Ingen sagde at den var helt perfekt til mig og min baby. Med graviditet har ALLE bare en mening og holdning. Kan lige tilføje at jeg sidder med min 6 uger gamle datter, vi valgte også først navn da hun var født. Og ja det er hårdt, men neeej, hvor er det også bare fantastisk med sådan en lille en!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er da utrolig som alle folk skal blande sig og tror de ved alt bedre end en selv. Og jeg er sikker på at det ikke bliver en dyt anderledes når det kommer til børneopdragelsen - det skal nok blive spændende ;)

      Åh stort tillykke! Jeg er også virkelig begyndt at være spændt på at møde hende af min :)

      Slet
  5. Det er bare ikke nemt med de navne, vi sagde heller ikke noget om vores navnevalg, før T var født! Mest fordi vi ikke kunne blive enige, jeg ville have han skulle hedde Storm, og Manden stemte på Johannes... Ak ja, da han kom ud, var han hverken en Storm eller Johannes, han kunne kun være en Tristan <3 og jeg vidste bare, at vi først kunne navngive ham, når han kom ud - rigtig nok!

    Det er ærgerligt at I har oplevet sådan en respons på det med navn, folk føler åbenbart det der med en graviditet er noget man kan blande sig i, og jeg husker stadig hvor stygt jeg synes det kunne være! Alle de gode, velmenende råd etc, men lad os slå fast, at ikke et barn er ens, så prøv om du kan lukke ørene, og så spørg når du har brug for det, for når du står i en stresset situation, så husker man altså ikke lige tante Gydas huskeråd for 6 mdr siden!

    - Maj :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også det er vildt svært at navngive inden man møder barnet, men hører konstant folk der siger: "jamen barnet hedder og ligner jo det, du kalder det, så du kan ligeså godt få navnet på plads inden fødslen." Folk har så mange meninger ;)

      Det er til gengæld et fantastisk råd! Jeg lukker også ørerne overfor især de gamle tanters råd, for helt ærlig, der er sket meget siden de fik børn! Og jeg er sikker på at jeg ved præcis hvem jeg kan kontakte når jeg faktisk får brug for råd :)

      Slet
  6. Åh, der taler du lige til min dårlige samvittighed - jeg er vist ret slem til sådan noget. Ikke at jeg plejer at ytre, hvis jeg synes, at et bestemt navn er grimt, men bare fordi jeg virkelig finder det interessant at høre om folks yndlings-/hadenavne. Selv leder jeg stadig efter favoritnavne (bare for at have dem, du ved :P), men på den anden side skal man måske heller ikke sætte sig for fast på noget, før man ser barnet.. Åh, det måvirkelig være en svær beslutning! Men jeg er sikker på, at I finder det perfekte navn til jeres lille pige, og jeg glæder mig til at høre det, når hun er født :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker skam også at diskutere navne så længe det er ren teoretisk. Mit problem kommer først, når jeg siger direkte: "Vi overvejer at kalde hende X." og folk så begynder at fortælle mig, hvor frygtelig et navn det er, for et eller andet sted har vi jo allerede forsøgt at binde navnet fast til det lille liv inden i min mave. Og så sårer det.

      Men ellers er det skønt at søge inspiration hos andre og høre deres mening - har brugt uanede mængder tid med at diskutere navne længe før jeg blev gravid (dengang var det bare til hovedpersoner i bøger i stedet) ;) Og tusinde tak :)

      Slet
  7. Navngivning er virkelig svært. De fleste har jo en eller anden oplevelse med et bestemt navn, og så er det altså svært, hvis man skal lytte til alle. Jeg holder derfor også på, at man vælger det navn, som man kan blive enig med sin partner om, også selvom andre måske kritiserer det. Det vigtigste er, at I elsker det! Desuden tror jeg heller ikke helt, man kan finde det rigtige navn, før man ser barnet - man kan selvfølgelig være heldig, at det passer, men jeg synes ofte, jeg hører, at man bare kan se, det fundne navn overhovedet ikke passer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også det er noget nært umuligt for mig at slå mig helt fast på et navn før jeg har set hende. Jeg kan have ret stærke meninger om, hvilket navn jeg ville fortrække, men jeg har et par back-ups i tilfælde af at hun slet ikke ligner den baby jeg drømmer om stort set hver nat! :)

      Men jeg glæder mig i hvert fald til at kunne give hende et navn og håber på at folk holder deres negative meninger for sig selv til den tid ;)

      Slet
  8. Jeg har til gengæld på et tidspunkt blevet spurgt om råd mht. et vennepar, der var blevet forældre og ikke kunne blive enige om, hvad barnet skulle hedde. Jeg og et par andre venner blev præsenteret over for to forskellige navne, hvor vi skulle sige hvilket et af dem, vi bedst kunne lide. Problemet var bare, at ingen af os brød os om navneforslagene, og så var det altså svært at finde på et godt svar :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, en pudsig situation. Også lidt nemt sluppet af forældrene, sådan at smide ansvaret videre. Det er jeg vist for meget kontrolfreak til at kunne gøre :P
      Haha, ja det kan jeg godt se ikke er nemt - stakkels jer (og stakkels forældre) :)

      Slet
  9. Jeg kan forestille mig, at det er en besværlig affære at vælge navn til sådan en fin lille en - det må ikke være for mærkeligt, men heller ikke for ordinært. Det er bare vigtigst at huske på, at uanset hvilket navn I vælger, så vil folk vænne sig til det. Der lød et ramaskrig i min familie, da min moster og onkel besluttede sig for at kalde deres lille pige for Agnete, men i dag kan jeg ikke forestille mig et navn, der vil passe bedre til hende :)

    Må jeg forresten komme med nogle idéer? I kan jo altid grine af dem, hvis de slet ikke falder i jeres smag, men jeg synes selv, de er kønne :D

    Alma, Annabeth, Astrid, Edith, Elinor, Ella, Freja, Frida, Irma, Karla, Maja, Marina, My, Nora, Odette, Olivia, Rosalinde, Sif og Silvia.

    I skal i hvert fald have held og lykke med at vælge et navn :) - (Jeg er dog sikker på, at alt nok skal gå, hvis bare I ikke beslutter jer for et navn som Charme, Ludo eller Dyne :b)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forsøger jeg også at overbevise mig selv om - og at min mands forældre (gamle jyder) lærer at udtale det ordentligt ;)

      Ih, jeg elsker inspiration, så tusinde tak - det er mere end velkomment :D

      Faktisk har vi selv snakket om Eleanor, bare stavet sådan i stedet. Det er åbenbart navnet på mustangen i filmen Gone in 60 Seconds og min mand er mega ford-elsker, så han synes det er en fantastisk ide at kalde hende det ;)

      Slet
  10. Bliver fandeme så sur når folk siger grimme ting om børns navne lige op i hovedet på barnet eller forældrene... Så lad dog være? Det er sgu da ikke dig der skal bestemme hvad der er pænt og hvad der ikke er, så klap keje xD Forældre må HELT selv bestemme hvad deres unger skal hedde, og sådan er det altså bare. Og hvis jeg nogensinde får en datter, så skal hun hedde Alaska, og det er der fandeme ingen der skal forhindre mig i at navngive hende :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis sådan jeg har det!!!
      Uh, Alaska er sgu da også ret fedt - især til et vinterbarn :D

      Slet