Forfatter: Janne Hejgaard
Serie: Lola midt i verden #3
Forlag: Klim
Sider: 280
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Dansk
Dansk titel: Lola og spejlene
Kilde: Anmeldereksemplar fra forfatteren
Læs først: Lola og retfærdighedens bog og Lola og kalejdoskopet.
Første sætning: De tre begivenheder fandt sted samtidig.
***
“Bedste veninde … Lola vrængede de to ord for sig selv, mens hun traskede afsted med blikket rettet ned i fliserne. Hun kunne ikke undvære Laura. De skulle blive gode venner igen. Men hvordan?
Laura var blevet overfaldet. Lola fik tårer i øjnene og sparkede til et tomt papbæger. Bare det ikke var for slemt, det, der var sket med hende. Bare han ikke havde voldtaget hende.”
Det er blevet forår i Danmark. Lola er ved at falde til efter de syv år i Afrika, da hun møder en mystisk dreng, som vækker stærke, modstridende følelser i hende. Hvem er han? Er han også interesseret i hende?
Nu bliver hun for alvor optaget af sit udseende. Vil hun ligne Maja fra klassen, som har fået en professionel makeover? Det foreslår det underlige spejl ved kiosken, mens både veninden Laura og det gamle spejl derhjemme synes noget andet.
Men sandsigersken havde ret: Bag de kønne overflader opererer fjendtlige kræfter. Lola indser, at hun endnu en gang må overvinde sig selv, hvis mørket ikke skal overvælde hende, og denne gang får hun brug for alle sine venner: Laura, Vik, Soffi, ja, selv Maria nede fra den gamle farvehandel.
***
Lola og spejlene er uden tvivl den af Lola-bøgerne, jeg mindst kan lide. Den er underlig, forvirrende og urealistisk. Den eneste grund til at den får to stjerner fremfor en, er fordi jeg runder op fra 1.5 stjerner.
Historien har flere små historier, der alle sammen på en eller anden måde er forbundet. Historien om spejlene er underlig og urealistisk og bliver aldrig rigtig forklaret ordentligt. Ideen bag er sådan set god nok omkring udseende, popularitet og indflydelse, men udførelsen er kikset og afsnittene fra personerne bag spejlene er underlige og irriterende. Historien omkring vampyren var jeg heller ikke super vild med, men den sætter nogle interessante teenageproblemer i gang som helt sikkert er spændende at læse om for målgruppen. Jeg synes måske, hovedpersonerne er en smule unge til de seksuelle problematikker, men det er muligvis bare mig, der er gammeldags. Historien om Maria virker forhastet og ligegyldig og jeg forstår slet ikke, hvorfor den skal med. Det eneste positive jeg kan se ved den, er at det giver mere mening at Maria er så vigtig i Lola og kalejdoskopet.
Jeg har det ret svært med sproget i bogen. På den ene side kan jeg rigtig godt lide det. Det er langt fra fordummende overfor læseren og kræver faktisk at man engagere sig på grund af de mange steder med engelsk. På den anden side synes jeg virkelig det er irriterende at dansk og engelsk bliver blandet på den måde og det forstyrrede min læsning. Men de helt danske afsnit af bogen var, som altid med Janne Hejgaard, utrolig velskrevne og spændende at læse.
Bogen var ganske udmærket, men ikke på højde med de foregående, desværre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar