Forfatter: Abbi Glines
Serie: Rosemary Beach #4 og Too Far #3
Forlag: Atria Books
Sider: 292
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt
Læs først: Fallen Too Far, Never Too Far og Twisted Perfection.
Første sætning: Without stage makeup and black leather clothing he looked like an older version of Rush.
***
Rush lovede hende for evigt... men løfter kan blive brudt.
Rush er splittet mellem sin kærlighed for sin familie og sin kærlighed til Blaire og er nødt til at finde en måde at redde den ene uden at miste den anden. For til sidste er den ene nødt til at være mere vigtig end den anden. At give slip er ikke let.
Blaire troede på sit eventyr... men ingen kan leve i en fantasi.
Hendes kærlighed til Rush og sit ønske om at have en familie får hende til at blive ved med at tro at de kan få det til at fungere. Indtil hun er nødt til at tage den rette beslutning for sig selv og sin baby. Også selvom det knuser hendes hjerte.
Kan de finde det for evigt, de begge ønsker så højt eller er det hele gået for vidt?
***
Jeg var virkelig skuffet, da jeg var færdig med at læse Forever Too Far. Synopsen får det hele til at virke ekstremt dramatisk, men i virkeligheden er det begrænset, hvad der egentlig sker. Selvfølgelig er der er en smule drama, men det er intet i forhold til de tidligere bøger - og alligevel overreagerer Blaire helt vildt igen og igen.
Rush er simpelthen så uheldig og hver gang han træder bare den mindste smule ved siden af, kører Blaire op i en spids og hun holder op med at stole på ham og vil væk fra det hele. Det var så trættende at læse om!
Bogen har selvfølgelig også sine gode sider og her kan (igen) nævnes bipersonerne. Jeg er simpelthen så vild med, hvordan historien fra Twisted Perfection bliver flettet ind i denne og man får mere at vide om de forskellige venner. Desværre var jeg ikke helt så vild med Nan, for hendes hysteri bliver kørt op og ender med at være helt uoverskuelig. Det trækker i langdrag og er også med til at gøre bogen ret kedelig.
Forever Too Far skal læses for at få hele historien med omkring Rush og Blaire, men for at være helt ærlig må jeg indrømme, at havde det været den første bog i serien, havde det været mit eneste møde med Abbi Glines, desværre. Jeg ser dog rigtig meget frem til at komme tilbage og læse mere om Woods og Delle i den næste bog, Simple Perfection.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar