Forfatter: Jackie Morse Kessler
Serie: Riders of the Apocalypse #1
Forlag: Harcourt Graphia
Sider: 177
Udgivelsesår: 2010
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt
Første sætning: Lisabeth Lewis didn't mean to become Famine.
***
“Thou art the Black Rider. Go thee out unto the world.”
Lisabeth Lewis har en sort hest, en vægtskål og et nyt job: hun er blevet udvalgt til at være Hungersnød. Hvordan vil en anorektisk 17-årig pige fra forstaden klare sig som en af de fire apokalyptiske ryttere?
At rejse verden rundt, giver Lisa en pause fra sine problemer – den konstante kamp mod sult og kampen for at gemme det fra de mennesker der elsker hende. Men ved at være Hungersnød, er Lisa tvunget til at besøge steder hvor sult er en smertende del af hverdagslivet og stå ansigt til ansigt med følgerne af sine nye kræfter. Kan Lisa finde en måde at styre sine evner på – og finde modet til at kæmpe mod sine indre dæmoner?
***
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da jeg startede på Hunger. En bog om et anoreksi-offer, der skal være en af de fire apokalyptiske Ryttere? Det ville enten blive virkelig fedt eller falde fuldstændig til jorden, alt efter hvor godt forfatteren ville klare sig. Heldigvis for mig klarer Jackie Morse Kessler det helt fantastisk.
Lisa bærer historien med sin sygdom og sin kamp med den. Hun er fantastisk portrætteret og fremstår hele tiden realistisk og som et offer, uden at overdramatisere og bruge vanvittigt mange klicheer. Hun bliver desuden ikke ynkelig på noget tidspunkt, men er beskrevet så man får medlidenhed med hende, samtidig med at man hepper på helbredelse.
Hele delen med de fire Ryttere er ret interessant. Det kører hele tiden på grænsen til at være for meget, men bliver trods alt på den rigtige side. Man møder de tre andre Ryttere og her hjælper Døden helt bestemt på helhedsindtrykket, for han er altså skøn. Sjov og på ingen måde så grum, som han ofte er beskrevet i andre bøger (altså, døden generelt - ikke som person). Jeg var ikke helt så vild med de andre Ryttere, men de bringer alligevel nuance til bogen og er med til at give historien (og Lisa) et skub i den rigtige retning.
Selvom bogen er kort, formår den at virke hel og ordenligt afrundet. Den er både sjov og sørgelig, lærerig og realistisk uden at være formanende. Den er velskreven og smuk, nærmest som et fantasy-eventyr. Hunger behandler sygdommen anoreksi med alt den værdighed og følsomhed, den fortjener, samtidig med at den fortæller en god historie. Helt sikkert en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst om anoreksi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar