mandag den 23. juni 2014

Just One Day - Gayle Forman

Originaltitel: Just One Day
Forfatter: Gayle Forman
Serie: Just One Day #1
Forlag: Dutton Books
Sider: 385
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt







Første sætning: What if Shakespeare had it wrong?


***

Da den søde, overbeskyttede amerikanske pige Allyson "LuLu" Healey første gang møder den afslappede hollandske skuespiller Willem De Ruiter til en opvisning af 'Twelfth Night' i England, er der uden tvivl en gnist imellem dem. Efter kun en dag sammen, er den gnist blevet til en flamme - eller sådan virker det i hvert fald for Allyson, indtil den følgende morgen, hvor hun vågner op efter en hvirvelvind af en dag i Paris, kun for at opdage at Willem er smuttet. I løbet af det næste år, forsøger Allyson at komme overens med snævre grænser i hendes liv og, gennem Shakespeare, rejser og en søgen efter hendes næsten-ægte-kærlighed, at slippe fri fra de snævre grænser.

***

Set i bakspejlet burde jeg nok ikke have læst Just One Day. Taget i betragtning hvor lidt jeg bryder mig om insta-love og at dette ligesom er hele konceptet, var det nok ikke videre smart. Men grundet de mange gode anmeldelser, valgte jeg alligevel at give den en chance.

Som sagt er jeg ikke vild med hele insta-love konceptet og faktisk synes jeg, Allyson opfører sig som et godtroende fjols 90 % af tiden. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Allyson bliver så vild med Willem og det ødelægger historien en del for mig. Men hun kender intet til ham, så det eneste hun har at gå efter er hans udseende - sikke en dyb romance! Han virker som en player og det giver ingen mening, at hun falder så hårdt for ham så hurtigt - i hvert fald ikke for mig. Og selvom man som læser kan gætte sig til, at der er en grund til Willems forsvinden, så giver det stadig ingen mening at hun vil finde ham igen - han udviser så lidt interesse i hende og spørger ikke engang om hendes rigtige navn - ikke lige en type, jeg ville opsøge igen!

Det irriterer mig også en smule, at alle er så hjælpsomme og det hele virker bare så heldigt. Måske er jeg et negativt menneske, men det virker bare som for meget af det gode når ALLE virkelig gør alt for at lette Allyson og Willems eventyr - og dermed gør hele historien lidt for let.

Men til trods for mine mange klagepunkter, har jeg stadig givet bogen 3 stjerner, for selvom Allyson irriterer mig helt vildt, havde jeg ikke lyst til at stoppe med at læse. Historien er meget velskreven og medrivende og jeg er vild med den udvikling, der sker. Ikke kun med Allyson, men også med Melanie, med Allysons mor og med Allysons room-mates. Det er så realistisk og ægte og jeg elskede det. 

Slutningen irriterer mig dog også, især fordi jeg troede at jeg jo så bare kunne læse 2'eren, men det viser sig så at 2'eren bare er den samme historie set fra Willems synspunkt. Så vent med at læs Just One Day indtil slutningen på historien udkommer!

2 kommentarer:

  1. Åh, der er ikke noget værre, end når hovedpersonen bare er irriterende hele vejen igennem. Det gør altså bogen unødigt lang. :S

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, virkelig! Man magter det jo ikke..

      Slet