Forfatter: Ellen Oh
Serie: The Dragon King Chronicles #1
Forlag: HarperTeen
Sider: 336
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt
Første sætning: People feared Kira.
***
Den største kriger i alle de Syv Riger... er en pige med gule øjne.
Kira er den eneste kvinde i kongens hær og prinsens bodyguard. Hun er dæmonjæger og en udstødt, hadet af stort set alle i sin hjemby Hansong. Og hun er deres eneste håb...
Myrdede konger og nyopdagede forrædere peger mod en dæmoninvasion, hvilket sender Kira på flugt med den unge prins. Han kan være den frelser, der er forudsagt i Dragekonge profetien, men mytens manglende skat er muligvis den ægte nøgle. Med kun den kryptiske profeti som guide, må Kira slås med dæmonsoldater, onde shamaner og Dæmonkongen selv for at finde det, der engang var tabt og få gjort en prins til en konge.
***
Det er meget sjældent jeg læser bøger, der foregår i Asien selvom jeg faktisk ikke ved hvorfor. Jeg er vild med mytologien, menneskesynet og æresbegrebet. Selvom det er fantasy, adskiller det sig markant fra det fantasy jeg normalt læser og det er helt sikkert positivt. Desværre er Prophecy bare ikke nogen super fantastisk bog. Den er ganske udmærket og jeg nød at læse den, men den mangler ligesom noget for at blive helt perfekt.
Det er som om Ellen Oh har lidt for meget historie, hun gerne vil have fortalt og der skal ske for meget på for lidt sider. Derfor bliver historien forhastet og personerne gennemgår ikke rigtig nogen udvikling. Jeg følte aldrig, jeg kom til at kende Kira ordentlig. Det var et overfladisk bekendtskab, hvor jeg stod på sidelinjen og så hende kæmpe, men aldrig fik ordentlig fat i hendes bevæggrunde. Samtidig er der for mange andre personerne, der spiller en forholdsvis stor rolle og som jeg hurtigt kom til at blande sammen, fordi der ikke var plads til at gøre dem individuelle og interessante.
Kiras reaktioner på de ting, der foregår, virker langt hen af vejen urealistiske og dumme. Hun virker enormt blank og overrasket over selv den mindste ting. Prinsen er en værre møgunge og han virker fuldstændig ligeglad med det ansvar, han bærer på sine skuldre, og er i stedet mere interesseret i at bringe sig selv i diverse farepositioner. Det giver bare overhovedet ingen mening for mig!
Historien er actionpræget og rigtig spændende, men drukner lidt i alle de begivenheder, der finder sted. Det er en stor skam og gør desværre at jeg ikke har synderligt lyst til at læse anden del af duologien. Måske gør jeg det alligevel en dag, men indtil videre bliver bøgerne sat i bero, til trods for at Prophecy var en af de bøger, jeg glædede mig mest til at læse sidste år. I stedet vil jeg nok snart kaste mig over Eon, for jeg har hørt at den har alt det, jeg savnede i Prophecy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar