tirsdag den 2. juni 2015

1 år

For et år siden ændrede mit liv sig drastisk. Det lyder så dramatisk og lidt åndssvagt, for jeg havde jo alligevel 9 måneder til at forberede mig. Men intet kunne have forberedt mig på at blive mor.

I det øjeblik, det her indlæg bliver udgivet, er det et år siden at jeg fødte min datter efter en forholdsvis nem fødsel (med et forholdsvist barsk efterforløb). Der er sket vildt meget på det ene år, men jeg synes langtfra at tiden er fløjet af sted. Tværtimod! Det har været et hårdt år med mange udfordringer og (mindst) ligeså mange glæder.

Jeg startede i skole da Pigebarnet var 10 uger gammel og Manden startede på arbejde, da hun var 14 uger gammel. Hun er blevet passet af sin Mormor og sin Bedstemor mens jeg har været i skole. Jeg regner med at der kommer et separat indlæg omkring mine tanker om det at være studerende mor, så det vil jeg ikke uddybe yderligere her. Men det har ikke været en dans på roser hele vejen!

Til gengæld vil jeg lave lidt et prale-indlæg (for det må man sgu godt engang imellem!). Jeg er hamrende stolt af min datter. Hun er ikke bedre end så mange andre i den alder, men fordi hun er min, synes jeg selvfølgelig at det er helt specielt!



I en alder af 1 år:
- Kan hun "sige" 'ja' (ja) 'far' (bar), 'bøh' (bøh), 'baba' (baba - Mormors udtryk for fy!), 'vov' (bov), 'muh' (muh)
- Hun kan desuden næsten grynte som en gris (tak Bedstemor!) og hun elsker at skrige.
- Hun peger og spørger (konstant!) 'a det?' (Hvad er det?)
- Siger man 'arj altså' til hende, slår hun en flad hånd i panden og siger man 'gakgakgak' slår hun hånden mod tindingen gentagende gange.
- Hun bruger sin gåvogn som løbehjul
- Hun kan gå selv og rejse sig uden støtte
- Hun har et voldsomt temperament! (Jeg har ingen anelse om, hvor hun har det fra - jeg har mit endnu :D)
- Hun kan bruge gaffel og ske og spiser ret pænt (...det meste af tiden)
- Hun kan drikke af sugerør (og puste i det. Suk)
- Hun elsker bolde og alt, der er vildt! Kan det kravles på, er det for fedt
- Hun går selv med klapvognen - det er meget sjovere end at sidde i den
- Hun er vild med bøger (wuhuu), men har ikke helt tålmodighed til at sidde med dem endnu
- Far er meget bedre end Mor og MosterT er den bedste i verden!
- Hun elsker dyr - både på billeder, i virkeligheden og på YouTube
- Musik er godt og kan altid gøre hende i bedre humør
- Hun har stadig næsten ingen hår
- Hun vejer 9.5 kg og er 74 cm høj
- Hun ELSKER mennesker og går gerne hen til fremmede (især gamle damer). Smiler fremmede til hende, er hun nærmest umulig at slippe fra (og giver de hende ingen opmærksom, skriger hun bare efter dem som en irriterende fugl)
- Hun laver gerne surt ansigt og pruster gennem næsten som en olm tyr - kønt!
- Hun har altid vildt mange blå og røde mærker, underlige sår og småskrammer
- Hun har kun været syg en enkelt dag (med ikke engang 38 grader i feber og kun en smule pylret)

I dag bliver min lille pige 1 år, jeg skal til eksamen og Manden starter på nyt arbejde - der er nok at se til, men jeg glæder mig til at give hende et par gaver og så fejrer vi hende med familien på søndag.
Hvor kliché det end lyder, så kan jeg slet ikke forestille mig mit liv uden hende og hun er helt perfekt i al sin uperfekthed. Jeg elsker hende uendelig højt! <3

Grunden til at jeg ikke tager selfies *suk*

12 kommentarer:

  1. Tillykke med hende. Hun lyder som en herlig 'baby', eller baby er hun vel ikke helt længere når hun er blevet et år gammel. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak :) Nej, hun er vist ikke en baby mere - men hun er nu stadig lidt min baby alligevel :P

      Slet
  2. Nårh, tillykke med hende :D
    Glæder mig til at læse dit kommende indlæg om at være mor og studerende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak - jeg håber, det bliver interessant at læse :)

      Slet
  3. Endnu engang tillykke med hende. Hvor er det dejligt med det her prale-indlæg. Det må man nemlig gerne ind i mellem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak :) Dejligt, at du mener det :D

      Slet
  4. Forsinket tillykke med hende :D

    SvarSlet