lørdag den 18. juli 2015

Lydbøger

Jeg har før givet udtryk for, at jeg ikke er vild med lydbøger. Jeg kan ikke koncentrere mig imens og jeg får intet ud af det. Jeg vil langt hellere sidde med næsen begravet mellem siderne eller på skærmen, end have en eller anden person læse højt for mig. Men sagen er den at jeg har fået arbejde ret langt væk fra hvor jeg bor. Jeg skal køre 60 km hver vej, hver dag, 5 dage i ugen. Det bliver en hel del 'spildtid' og det kunne være ret smart hvis jeg nu kunne få lært at lytte til lydbøger, så bilturen pludselig blev interessant. Så folkens, jeg har brug for jeres hjælp!

En af de vigtigste ting ved en lydbog er oplæseren. Vi har vist alle prøvet at få læst højt af en, der ikke gjorde det som vi gerne ville. Og jeg er bange for at det vil dræbe min lyst til lydbøger, hvis jeg ender med dårlige oplæsere.

Så lad mig høre:

Hvilke oplæsere kan I anbefale og hvilke kan I fraråde?
Har I generelt gode råd omkring lydbøger?
Er der nogle bøger, der bare fungerer perfekt som lydbøger?



14 kommentarer:

  1. Jeg har ikke lige nogle anbefalinger omkring specifikke oplæsere, men til gengæld vil jeg foreslå at begynde med lette bøger. Bøger som man måske ikke skal lytte 100% koncentreret efter, for det kan godt blive lidt svært med kørsel nogle gange. Derfor er det en god ting at lytte til bøger som det ikke gør noget man lige kommer til at tune ud fra en gang imellem.
    Eller bøger man har læst selv før, men som man vil prøve som lydbog.
    Jeg er selv stor fan af de engelske Harry Potter lydbøger, med Stephen Fry som oplæser! Dem kan jeg høre uafbrudt i ring hele tiden og så igen, men ellers bruger jeg chick-lit bøger der ikke er alt for 'dybe' i deres indhold. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Stephen Fry er FANTASTISK som oplæser til Harry Potter-bøgerne, ja! :D

      Slet
    2. Det lyder som gode råd - tak :D
      Uh, det kunne være jeg skulle skaffe mig dem - det er i hvert fald historier, jeg kender til hudløshed :D

      Slet
  2. Tillykke med jobbet. Hvor er det lækkert. Hvad er det så som?

    Det var også i bilen at jeg lærte at lytte til lydbøger. Det gør bare at transporttiden føles lidt mindre som spild.

    Jeg kan anbefale at lytte til bøger som du allerede har læst. Man kender historien og så gør det ikke så meget hvis man misser lidt af historien.

    Jeg har endnu ikke haft direkte dårlige oplevelser med oplæserne endnu, men jeg har særligt nydt at lytte til Torben Sekov og Kenneth Bøgh Andersen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak :) Det er som folkeskolelærer - ikke helt i de klasser, jeg gerne ville, men jeg får lov til at undervise i mine linjefag, så det er da altid noget :)

      Jeg har hørt Kenneth Bøgh Andersen læse uddrag af sine bøger live og det var så absolut værd at lytte til, så ham vil jeg kigge nærmere på - tak :D
      Torben Sekov anbefaler i alle sammen, så han må være usædvanlig god :D

      Slet
  3. Måske du skal starte med bøger, du har læst før, men gerne vil genlæse?

    Jeg vil fraråde krimier eller lignende bøger, hvor det er vigtigt at lytte koncentreret hele tiden. Til gengæld er mange ungdomsbøger tilpas 'light' til hyggelig højtlæsning.

    Jeg kan godt lide Torben Sekov og Esben Hansen. Kenneth Bøgh Andersen læser sine egne bøger op, og det gør han rigtig godt. Hold dig til gengæld fra Josephine Ottesens bøger - det er forfærdelig oplæsning. Jeg har skrevet lidt mere op lydbogsoplæsere her: http://denlillebogblog.dk/gode-lydbogsoplaesere/

    God fornøjelse :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, jeg elsker ellers Josephine Ottesen - men så må jeg jo læse dem 'rigtigt' i stedet :D Torben Sekov og Kenneth Bøgh Andersen vil jeg helt sikkert kigge nærmere på! Genlæsninger lyder som et godt sted at starte - det får jeg også gjort for lidt normalt.

      Tusinde tak for link og anbefalinger :D

      Slet
  4. Jeg kan virkelig anbefale Torben Sekov! Han er virkelig en helt fantastisk oplæser. Derudover har jeg lige hørt to bøger oplæst af Anja Owe, og selvom jeg ikke helt var så vild med hende i starten, så voksede hun altså på mig :)

    Et godt råd når man starter med at prøve at lære at kunne lide lydbøger er helt sikkert at genlæse! Det fungerede rigtig godt for mig, da jeg skulle igang med det. Ved genlæsninger gør det nemlig ikke så meget, hvis man misser noget - og det er derfor en god måde at komme ind i rutinen med rent faktisk at lytte til lydbogen, og ikke space fuldstændig ud eller lytte til noget andet ;)

    Af bøger der er gode som lydbøger er jeg personligt meget glad for Dennis Jürgensens. For det første bliver en del af dem oplæst af Torben Sekov, hvilket er et stort plus. Men derudover synes jeg også bare, at hans historier fungerer rigtig godt til lydbogsformatet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen for pokker, det kunne jo ikke være mere perfekt. Jeg ELSKER Dennis Jürgensen og så kan jeg prøve kræfter med Torben Sekov og genlæse bøger, jeg har læst uendelig mange gange. Tak for anbefaling :D

      Slet
  5. Jeg elsker at lytte engelske lydbøger, da oplæserne kan meget mere med accenter på engelsk, hvilket gør bøgerne meget mere levende. Jeg har lige lyttet til The Rosie Project af Graeme Simsion, som foregår i Australien og så synes jeg det er fedt, at bogen bliver læst op af en med australsk accent. Eller Artemis Fowl bøgerne der i Penguins lydbogsudgaver, bliver læst op af en med irsk accent.

    Jeg kan også anbefale The Martian af Andy Weir eller Chimamanda Ngozi Adichies Americanah, hvor oplæserne også bruger accenter til at underbygge de forskellige personligheder. Desuden har Penguin også nogle forkortede udgaver af f.eks Jane Austens romaner, som bliver læst af damer med de fineste britiskeaccenter, de kunne måske være gode at starte med. Mofibo har et rigtig godt udvalg af engelske lydbøger

    Mange danske oplæsere læser efter min mening alt for langsomt og problemet er tit at de netop bare læser bøgerne op, det bliver for monotont og kedeligt. Hvis jeg støder på en lydbog med en oplæser, som jeg ikke bryder mig om af den ene eller anden grund, så bruger jeg speed-up funktion, som Mofibo tilbyder til Apple-produkter. Det er en genial feature!

    Men eller kan jeg tilslutte mig Thomas Sekovs fanklub, hans oplæsning af Ringenes Herre-trilogien og Hobitten er suberb.

    SvarSlet
    Svar
    1. Damn! Hvorfor kan man ikke rette i kommentarerne ;) Han hedder selvfølgelig Torben Sekov ikke Thomas...

      Slet
    2. Uh, Ringenes Herre bøgerne er jeg aldrig kommet igennem (det er meningen de skal være mit store 2016 projekt) - det kan være jeg skal give dem en chance på lydbog?

      Jeg tror jeg starter med danske lydbøger - ved ikke, om det måske er for svært på engelsk, når jeg nu i forvejen har problemer med at bevare koncentrationen. Men det kan selvfølgelig også være at jeg automatisk lytter mere når jeg skal koncentrere mig mere om, hvad der bliver sagt. Hmm, jeg må på Mofibo og tjekke udvalget!
      Tak :)

      Slet
  6. WILL WHEATON! (https://mobile.audible.com/search.htm?type=search&cache=1&narrator=Wil+Wheaton) ELSKER HAN!

    Mm... Har ikke fundet mange "gode" danske opplæsere endnu.. Hører pt "Den klareste stjerne" med Merethe Nørgaard, og hun høres nesten trist ud når hun læser..

    Ellers er Kate Winslet, Jim Dale, Niamh Daly og Stephen Fry gode:p

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :D Dem vil jeg helt bestemt tjekke ud!

      Slet