tirsdag den 8. september 2015

Metro-Litteratur 2015

For en uges tid siden modtog jeg en mail, som jeg ikke rigtig læste. Jeg havde travlt, da den tikkede ind og den blev derfor skimmet kort og derefter glemt. I dag har jeg så endelig fået mig taget sammen til at kigge min indbakke igennem og gemt i bunken med skam var blandt andet en mail fra Camilla. Hun tænkte at Metro-Litteratur 2015 kunne være interessant for både mig og mine læsere og jeg må give hende ret. Det lyder ret spændende!

I bund og grund er det en konkurrence for folk under 35 år, der har lyst til at skrive og få læst deres tekster. Måske er det noget for dig? Camilla skrev følgende til mig:

Konkurrencen, som er et samarbejde mellem Saxo og Københavns Metro, sætter fokus på unge talenter og skaber samtidig gode oplevelser for de rejsende i Københavns metro.

For at deltage skal man indsende et bidrag i en eller flere af følgende tre kategorier: Novelle, Digte og Illustrationer.

Alle under 35 år kan deltage, og frist for indsendelse af bidrag er d. 20. september 2015 kl. 21.59.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og se tidligere vinderes tekster her: https://www.saxo.com/side/metro-litteratur



Lyder det som noget, I kunne finde på at deltage i?

3 kommentarer:

  1. Det kunne helt sikkert være spændende at deltage i! Jeg har dog først opdaget det i løbet af denne uge, så jeg venter til næste år med evt. at deltage, så jeg har tid til at lave noget, som jeg ville være tilfreds med at sende ind :)
    Men det bliver spændende at se hvem der vinder i år. Det er et virkelig godt initiativ! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. God ide med at vente så du selv er tilfreds og ja, det er et vildt fedt initiativ. Jeg er også træt af at jeg først får skrevet om det nu, men det kan jo være at der er nogle håbefulde derude med skufferne fyldt med skønne historier, de gerne vil dele :)

      Slet
  2. Det lyder som et sjovt koncept - ser frem til at høre mere om det :-)

    Jeg har forresten nomineret dig til The Sunshine Blogger Award - som du kan læse mere om her: http://bookwormscloset.com/the-sunshine-blogger-award/

    SvarSlet