Skyggesider - Christina Bonde

Originaltitel: Skyggesider
Forfatter: Christina Bonde
Serie: -
Forlag: Tellerup
Sider: 279
Udgivelsesår: 2015
Læst på: Dansk
Dansk titel: Skyggesider
Kilde: Anmeldereksemplar fra Tellerup








Første sætning: Skriget gav genlyd i natten. 

***

Har du nogensinde forvekslet drømme med virkelighed? Tricias tvillingesøster har begået selvmord. Forældrene taler ikke om det, eller om den spiseforstyrrelse Tricia har levet med siden barndommen. I et forsøg på at flygte fra virkeligheden finder Tricia trøst i fantasier om en mand. Fantasierne udvikler sig til drømme, og da en mystisk flaske dukker op og drager hende med velvære, trækkes Tricia længere og længere ind i en parallel opfattelse af virkeligheden. Flere unge kvinder begår selvmord omkring hende, og snart må Tricia sande at det livstruende mareridt har diabolske rødder i hendes egen barndom.

***

Jeg har hørt meget godt om Christina Bondes Skyggesider. Både om den fantastiske skrivestil, hvor spændende historie skulle være og hvor uhyggelig den er. Selvom bogen desværre ikke levede helt op til mine forventninger, var den alligevel interessant og jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Det var heldigvis heller ikke nødvendigt, for bogen er skrevet i et flydende og let sprog så man suser igennem den.

Jeg havde det virkelig svært med Tricia. Jeg forstår godt, at det er nødvendigt for historiens dybere mening at Tricia skal være som hun er, men jeg forstår bare ikke at man kan holde ud til at have sådan et liv. Hendes ægteskab er kærlighedsløst og hænger kun sammen på grund af sønnen. Jeg forstår ikke, hvordan hun kan få sig selv til at have sex med sin mand, når hun har det med ham som hun har. Det er tydeligt at mærke Tricias frustration igennem historien og det gør mig lidt mildere stemt overfor hende, fordi hun trods alt vokser og udvikler sig som person. Hun kæmper mere med sig selv og mod sine omgivelser, men jeg kom aldrig rigtig til at synes om hende.

Religion fylder en (uhyggelig) stor del af historien, hvilket jeg måske burde have regnet ud når bogen handler om dødsynderne. Kirken skal være med til at underbygge uhyggen, men det er som om den uhyggelige del aldrig rigtig slår igennem hos mig – og jeg er ellers en værre kylling normalt! Historien er dog stadig creepy og gør det svært at skelne mellem drøm og virkelighed. Det var en smule forvirrende, men det også med til at gøre historien mere nervepirrende og det gjorde, at jeg var helt opslugt af at finde ud af, hvad sandheden var. Slutningen er jeg dog ikke fan af. Altså, jeg forstår den som sådan godt og den illustrerer Christina Bondes intention til fulde, men det er bare så voldsom og så frygtelig. Jeg kunne dog godt lide at den ikke giver læseren det endelig svar, men derimod hinter voldsomt.

Generelt manglende jeg lidt mere gys og lidt mere indflydelse fra den døde tvilling – jeg havde håbet, hun spillede en meget større rolle. Christina Bonde efterlader ingen ubesvarede spørgsmål i løbet af historien, men lader læseren langsomt få indsigt i mystikken og den skræmmende sandhed bag og der var et godt flow igennem hele historien. Selvom den ikke levede op til alle mine forventninger, var det en udmærket bog.