mandag den 13. februar 2012

"Pretties" - Scott Westerfeld

Titel: Pretties
Forfatter: Scott Westerfield
Serie: Uglies #2
Forlag: People'sPress Jr.
Sider: 302
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5


SPOILER ALERT

Læs først: Uglies


Fra bagsiden: Tally er endelig blevet smuk og er nu sammen med Shay i byen. Hendes udseende er fuldstændig perfekt. Hun kan vælge nyt tøj hver dag, hun er kæreste med byens sejeste fyr, og hun er totalt populær. Hun har alt, hvad hun nogensinde har drømt om. Men under den sjove overflade ? alle festerne, den højteknologiske luksus og den tilsyneladende frihed ? lurer en gnavende fornemmelse af, at der er noget helt galt. Noget vigtigt.
Hvem er det, der overbringer Tally beskeden fra hendes Grimme fortid? Beskeden får Tally til at huske, hvad det er, der er galt med det smukke liv, og så er festen forbi. For altid. Nu er hun nødt til at vælge mellem at kæmpe for at glemme sin viden eller at kæmpe for sit liv ? for myndighederne har ikke tænkt sig at lade nogen i besiddelse af denne viden overleve. Heldigvis kæmper Tally ikke alene.

Som jeg fortalte i anmeldelsen af "Uglies", var jeg ikke særlig stor fan af hovedpersonen Tally. Denne bog hjælper bestemt ikke på sagen. Hun er kun blevet endnu værre og til tider overvejede jeg at droppe bogen, fordi jeg var så irriteret på hende. Og det er virkelig en skam, for bogen som helhed er faktisk god. Omtrent på niveau med den anden, men fordelen er nu, at man kender universet og derfor bedre kan komme virkelig i gang med historien.
Scott Westerfield skriver rigtig godt, men bogen er desværre stadig ikke en favorit. Jeg vil dog stadig anbefale at man læser den, for tanken bag er rigtig god.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar