Rebecca - Daphne du Maurier

Titel: Rebecca
Forfatter: Daphne du Maurier
Serie: -
Forlag: Lindhardt&Ringhof
Sider: 384
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5




Fra bagsiden: Der hviler mørke skygger over den rige Maxim de Winther og hans godt Manderley. Skygger fra fortiden, der langsomt ændrer den første lykkelige tid han oplever med den unge fattige kvinde, der bliver hans anden hustru. Hvad skete der mellem Maxim de Winther og hans første kærlighed, Rebecca? Og hvordan kan Rebecca genopstå fra de døde og true det liv romanens heltinde ønsker sig så brændende? Det er de spørgsmål, der giver romanen dens utrolige styrke, og det er den styrke, der holder læseren fanget fra den allerførste sætning: "I nat drømte jeg, at jeg kom tilbage til Manderley."

Jeg havde mere eller mindre opgivet den gotiske genre efter mit møde med Silhuet af en synder, men heldigvis anbefalede Piskeriset mig Rebecca og det er jeg hende meget taknemmelig for.

Rebecca er nemlig helt anderledes end Silhuet af en synder og selvom den ikke er rigtig uhyggelig, har den alligevel elementer, der fremkalder små gys.

Hovedpersonen er en ung dramatisk kvinde, der er meget underkuet af sin egen dårlige selvtillid samt sine forventninger til sig selv. Hun blegner fuldstændig i sammenligning med den fantastisk Rebecca, som alle til syneladende elskede og savner ganske frygteligt. Daphne du Maurier har bevist, hvor ligegyldig hovedpersonen er, ved at nægte hende et navn i bogen - et glimrende træk, der gør at man aldrig rigtig føler man kender hende til trods for, at hele historien er fortalt fra hendes side.

Inden længe lever hovedpersonen i et helvede i skyggen fra en død kvinde og hun aner ikke, hvordan hun skal komme videre. Og samtidig kommer der flere og flere oplysninger om Rebecca - både om hendes liv, men bestemt også om hendes meget mystiske død!

Rigtig langt ind i historien kunne jeg ikke fordrage Maxim. Han er simpelthen en idiot, der ikke er opmærksom på andre end sig selv og sin egne følelser - hovedpersonen gør ALT for at gøre ham godt tilpas og han overser hende. Desuden virker han helt ligeglad med hendes følelser, men forventer i stedet at hun skal indordne sig og at alt nok skal komme til at fungere. Først hen imod slutningen af bogen begyndte jeg at forstå ham, men jeg kom aldrig til at holde rigtig af ham.

Til trods for at Rebecca efterhånden har en del år på bagen, virker sproget på ingen måde gammelt, men trækker læseren ind i bogen og ind bag Manderleys mure. Jeg sad med hjertet i halsen de sidste 100 sider og kunne ikke lægge den fra mig. En fantastisk bog som jeg vil anbefale alle, der gerne vil læse gotisk litteratur!