fredag den 19. juli 2013

Filmanmeldelse: The Internship





The Internship handler om to sælgere, hvis karrierer ikke har overlevet den digitale verden. 
De forsøger at bevise, at de ikke er fuldstændig forældede, og mod alle odds taler de sig til eftertragtede praktikpladser hos Google – sammen med en hær af dygtige, unge universitetskandidater. 
Det er dog kun første skridt for dem, og de må nu konkurrere mod en gruppe af landets bedste, tekniske genier for at bevise, at alle har muligheden for at genopfinde sig selv.




Når Vince Vaughn og Owen Wilson spiller sammen, er jeg nødt til at se filmen. Det er der slet ingen tvivl om. Jeg elsker den lette humor, de livskloge bemærkninger og den søde romance. Man ved, hvad man går ind til og man får præcis det, man regner med - jeg gør i hvert.

Den første halve time var jeg virkelig bange for at jeg havde spildt mine penge. Historien var ret plat og ikke sjov. Men så snart de kommer til Google bliver historien bedre - historien skulle trods alt også have en mulighed for at blive etableret, men jeg er virkelig et utålmodigt menneske. Fyrene kommer (selvfølgelig) i 'taber-gruppen', der også består af Lyle (Josh Brener), Stuart (Dylan O'Brien), Neha (Tiya Sircar) og Yo-Yo (Tobit Raphael) og skal så forsøge at klare sig teknisk mod de andre grupper. Der er ingen fællesskabsfølelse i gruppen, men for at kunne klare opgaverne er det nødvendigt at have samarbejde og her kan de garvede gutter måske gøre en forskel.

Der er skruet højt op for nørderierne i filmen og det er fantastisk. Der er et ton af referencer til forskellige ting f.eks. Star Wars, The Game of Thrones og X-Men og det er virkelig sjovt. Der er desuden en fantastisk omgang Quidditch, som bare MÅ ses! Hvis du kan lide Vince Vaughm og Owen Wilson, er The Internship et must-see!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar