Forfatter: Cassandra Clare
Serie: The Infernal Devices #3
Forlag: Walker
Sider: 568
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Urværksprinsessen
Kilde: Købt
Læs først: Urværks-englen og Clockwork Prince.
Tessa Gray burde være lykkelig – er alle brude ikke det? Men mens hun forbereder sit bryllup, begynder et net af skygger at strammes om Skyggejægerne fra Londoninstituttet. En ny dæmon viser sig, en, der er forbundet ved blod og hemmelighedskræmmeri med Mortmain, den mand, som planlægger at bruge sin hær af nådesløse automatoner, Djævelske Mekanismer, til at ødelægge Skyggejægerne. Mortmain har kun brug for en enkelt ting mere for fuldføre sin plan. Han har brug for Tessa.
Charlotte Branwell, lederen af Instituttet, ønsker desperat at finde Mortmain før han slår til. Og Jem og Will, de to drenge, der begge er ude efter Tessas hjerte, vil gøre alt for at redde hende. For selv om Tessa og Jem er forlovet, er Will stadig forelsket i hende.
Farer og forræderi, hemmeligheder og magi og de sammenfiltrede tråde af kærlighed og tab vikler sig ind i hinanden, da Skyggejægerne bliver presset helt ud til afgrundens rand i den nervepirrende afslutning på trilogien om Djævelske Mekanismer.
***
Så skete det endelig: efter at have læst 5 bøger af Cassandra Clare, hvor plottet har været umådeligt tyndt og kedeligt, formåede Clockwork Princess faktisk at overraske mig! Det var en rar afveksling og er bestemt med til at trække den samlede rating op, efter at en episode i historien ellers hev den voldsomt ned!
Jeg har aldrig været særlig stor fan af Will og bliver det aldrig, men jeg kan noget bedre lide ham nu end i starten af serien. Han har dog ændret sig så meget nu, at han nærmest ikke er til at kende og til tider bliver han en smule vattet (nej, jeg er ikke nem at gøre tilpas). Jeg har aldrig været super vild med Tessa, men omkring 75 % inde i bogen formår hun fuldstændig at ødelægge min respekt for hende og til trods for slutningen på historien kommer den aldrig ordentlig tilbage, desværre. Så kan jeg til enhver tid meget bedre lide Sophie (og Bridget - hun er awesome!) Cecily er jeg heller ikke særlig vild med, fordi hun er så barnlig og irriterende på alle de forkerte tidspunkter. Men lad os slå det fast en gang for alle: Henry og Charlotte er fantastiske - det er virkelig kærlighed! Historien burde have handlet om Charlotte, for hun er en meget mere interessant person end Tesse. På den anden side ville jeg så ikke have oplevet alle de smukke øjeblikke med Jem...
Historien føltes utrolig lang flere gange og jeg brugte da også noget længere tid end jeg normalt ville have gjort på at komme igennem bogen. Den primære årsag er de utallige gentagelser. Igen og igen bliver de samme omgivelser beskrevet, gamle samtaler bliver gennemgået og udseender bliver gen-beundret. Det er trættende og tager livet af min læselyst. Historien er heller ikke videre actionpræget og der var lidt for meget opbygning til den endelig kamp og lidt for lidt egentlig kamp.
Til gengæld var jeg fuldstændig forgabt i slutningen af historien. Den kunne på ingen måde have været smukkere, sødere og mere perfekt og den var hele seriens middelmådighed værd. Cassandra Clare har tydeligt udviklet sig som forfatter og jeg må indrømme, at jeg faktisk er begyndt at se frem til hendes næste serie The Dark Artifices. Jeg vil til enhver tid anbefale at man læser The Infernal Devices fremfor The Mortal Instruments, hvis man gerne vil påbegynde rejsen ind i Skyggejægernes univers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar