Forfatter: Richelle Mead
Serie: Vampire Academy #5
Forlag: Razorbill
Sider: 489
Udgivelsesår: 2010
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt
Køb den: BD | Amazon | Kindle
Læs først: Vampire Academy, Frostbite, Shadow Kiss og Blood Promise.
Rose’s life will never be her own.
She’s finally made it back to the haven of St. Vladimir’s but with Dimitri, the boy she once loved, stalking her, Rose can only run so far.
She failed to kill him when she had the chance, and now her worst fears are about to come true. Dimitri has tasted her blood, and she knows in her heart that he is hunting her. And if Rosewon’t joinj him, he won’t rest until he has silenced her .. forever.
***
Denne anmeldelse kan indeholde et par meget små spoilers, som dog ikke burde komme som nogen overraskelse, hvis man har læst de foregående bøger.
En af de ting, der gør Vampire Academy serien så speciel og fantastisk, er Rose. Hun er så stærk og skøn en person, at man kun kan holde af hende og på trods af hendes fejl og flabede mund, har jeg altid holdt med hende. Indtil nu. For jeg kan virkelig ikke fordrage hende i Spirit Bound. En mere dum, egoistisk, ligeglad og irriterende person skal man godt nok lede længe efter!
Jeg har været team Adrian hele vejen igennem, men jeg må indrømme at jeg nu er blevet team Dimitri i den forstand, at Dimitri og Rose virkelig fortjener hinanden. Adrian er ALT for god til Rose. Hun behandler ham simpelthen så dårligt og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor hun overhovedet er sammen med ham? Hun bruger alt sin tid sammen med ham på at tænke på Dimitri - altså de gange, hvor hun faktisk husker at han eksisterer. Og det kan måske virke en smule vattet at han ikke siger mere fra, men taget i betragtning hvordan han var overfor hende i de tidligere bøger, giver det ret god mening.
Generelt er Rose simpelthen for meget. Hun tænker udelukkende på sig selv og sit 'forhold' til Dimitri og skider faktisk bare på alle andres følelser. Hun bruger folk til at opnå sine egne resultater og går direkte imod alle. Historien handler egentlig mest om, hvad Rose dog skal gøre for at få tingene som hun vil have dem og det efterlader meget lidt tid til de andre personer og det politiske spil og det er virkelig en skam, for der bliver virkelig fyret op for nogle problemer - desværre får Rose bare det hele til at handle om hende og de interessante, politiske dilemmaer ryger i baggrunden.
Udover Rose irriterer det mig, at Eddie pludselig er med og har en lille-vigtig rolle. Han har ikke været en del af historien i over en bog, men de er åbenbart stadig bedste venner - det giver ikke helt mening for mig!
Historien slutter med en del løse ender, som jeg er spændt på, hvordan der bliver bundet sammen i Last Sacrifice. Jeg håber virkelig, at Rose er blevet mere sig selv i den næste bog, for hun har virkelig noget at kæmpe for nu og det ville være synd og skam at slutte så fantastisk en serie af med en klaphat til hovedperson!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar