torsdag den 24. april 2014

En bogbloggers drømmedag

I dag er det d. 24. april. Den FIRETYVENDE APRIL! Det vil sige at det er over en måned siden, at jeg deltog i bogbloggertræffet på Sjælland og jeg har endnu ikke fået udgivet et indlæg om dagen - hold nu kæft, hvor er det dårligt! Jeg kunne komme med tusindvis af undskyldninger, men det gider jeg faktisk ikke - eller jo, jeg vil gerne komme med en: Undskyld søde Katja og søde Mathilde, fordi jeg først nu får taget mig sammen til at rose jer for den helt fantastiske dag, I havde stablet på benene. Med lidt hjælp fra Dreamparty, Carlsen, Saxo og Cobolt blev der både pyntet op og uddelt gaver, men uden jer til at arrangere det hele, ville den skønne dag aldrig være blevet til noget.

Hele dagens tema var Alice i Eventyrland og det var vanvittig gennemført! Af alle de smukke boggaver, som selvfølgelig alle var udgaver af Alice i Eventyrland, var jeg så heldig at få en af de smukkeste med hjem, nemlig denne skønhed fra Carlsen.


Er den ikke skøn? Billedet er tyvstjålet fra Katja :)

Der  blev serveret lækker mad og masser af kage, der blev spillet bog-jeopardy (som mit hold vandt, yay!)og der blev snakket bøger ligegyldigt hvor man lyttede. Det var så utrolig gennemført og perfekt en dag og jeg er virkelig glad for at jeg deltog.

Og for at det ikke skal være løgn, havde de fantastisk søde piger samlet penge sammen til en gave til mig (eller okay, en gave til baby). Jeg blev så overvældet (og gør det stadig når jeg ser tingene på puslebordet, der bare venter på babys ankomst), for hvor var det dog en helt vidunderlig sød ting at gøre og jeg kan slet ikke sige nok tak til KatjaSabrina, Xenia, Tanja, Simone, Susanne, GitteAnna, Marie, Maja, Rebecca, Rikke, IdaAndraAnne, Xenia, Sidsel, Kathrine og Rikke - og desuden et stort tak til Ingrid, der desværre ikke kom, men som stadig var en del af gaven.


 Jeg håber virkelig at bogbloggertræffet må blive gentaget en gang i fremtiden og at jeg endnu engang får mulighed for at deltage!

2 kommentarer:

  1. Godt at den lille gave bragte glæde - Så håber vi også, det er tilfældet når den lille kommer til verden og kan bruge det. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Er sikker på hun bliver helt vild med legetøjet og at hun kommer til at elske bogen :D

      Slet