Obsidian - Jennifer L. Armentrout

Originaltitel: Obsidian
Forfatter: Jennifer L. Armentrout
Serie: Lux #1
Forlag: Entangled Teen
Sider: 294
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt







Første sætning: I stared at the pile of boxes in my new bedroom, wishing the Internet had been hooked up.

***

At starte forfra stinker!

Da vi flyttede til West Virginia lige før mit senior år, havde jeg mere eller mindre overbevist mig selv om at der var fyldt med tykke accenter, elendig internet og en masse kedsommelighed... indtil jeg opdagede min lækre nabo med hans truende højde og uhyggeligt grønne øjne. Det begyndte at lysne..

Indtil han åbnede sin mund.

Daemon er raserifremkaldende. Arrogant. Lige til at myrde. Vi kommer ikke ret godt over ens. Overhovedet. Men da en fremmed angriber mig og Daemon bogstavelig talt fryser tiden med en håndbevægelse, sker der noget uventet.

Den lækre nabo-alien markerer mig.

Du hørte mig. Alien. Det viser sig at Daemon og hans søster har en hel galakse fyldt med fjender, der bare venter på at stjæle deres evner og Damons berørelse har fået mig til at lyse op som the Vegas Strip. Den eneste måde jeg kan komme ud af det på i live er ved at blive tæt på Daemon indtil min alien-mojo forsvinder.

Hvis jeg da ikke slår ham ihjel først.

***

Obsidian er stopfyldt med klicheer fra YA fantasy genren og det irriterede mig en smule, for det er jo på ingen måde svært at regne ud, hvad der kommer til at ske. Men der, hvor Obsidian virkelig skiller sig ud og formår at blive læseværdig, er ved personerne. Daemon er et fjols, rent ud sagt. Han er en pain-in-the-ass, alt for glad for sig selv og helt vildt nedladende. Og så er han selvfølgelig ekstremt lækker! Men han har (klart nok) også en lidt blødere side, selvom den er en meget lille del af ham. Jeg var vild med ham! Han er lige tilpas fræk og flabet til at det fungerer og ikke bliver for meget, men det hjælper helt sikkert også at Katy ikke er den søde, lille-pige type. Hun finder sig ikke i en skid fra hans side, men giver derimod igen og det skaber den vildeste sexual tension mellem de to. For hun vil jo gerne have hans krop, men gider ikke finde sig i hans opførsel - endelig en kvindelig hovedperson, der ikke bare tager imod!

Dialogen i bogen er uden tvivl med til at hive den op. Den er så sjov og føles ægte og er med til at skabe den helt rette stemning. Jeg havde ingen problemer med at blive opslugt af historien og jeg sad flere gange og grinede højt. Historien er utrolig let læst og sproget er flydende - jeg susede gennem bogen på ingen tid. Det var dog en smule underligt for mig at hovedpersonen er bogblogger. På den ene side er det meget fedt at man kan relatere på den måde, men samtidig er det bare lidt for personligt og lidt for mærkeligt. Jeg kunne overhovedet ikke bestemme mig for, om jeg kunne lide det eller hadede det.

Hele alien-delen var lidt meh for mig. Det fangede aldrig rigtigt og jeg var egentlig lidt ligeglad med, at Daemon og hans søster var aliens. Ikke fordi den del af historien ikke er troværdig nok (altså, I ved hvad jeg mener...), men jeg blev bare aldrig fanget ordentligt af det. Jeg læste den i stedet på grund af Daemon og Katy og deres indbyrdes mundhuggeri og den tension, der er imellem dem. Og jeg har planer om at fortsætte serien netop på grund af de to. For mig er det mere en YA kærlighedshistorie med et fantasy twist, end det er YA fantasy med lidt kærlighed.