onsdag den 15. april 2015

Our Endless Numbered Days - Claire Fuller

Originaltitel: Our Endless Numbered Days
Forfatter: Claire Fuller
Serie: -
Forlag: Penguin
Sider: 396
Udgivelsesår: 2015
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: ARC








Første sætning: This morning I found a black and white photograph of my father at the back of the bureau drawer.
***

1976: Peggy Hillcoat er otte. Hun bruger sin sommer på at campere med sin far, spille musik og lytte til sin mors klaverspil, men hendes liv vil snart ændre sig brat.

Hendes far er survivalist - han samler mad og forbereder sig på verdens undergang. Han tager hende fra hendes hjem i London ud til en hytte i en europæisk skov langt væk fra civilisationen. Her fortæller han Peggy at resten af verden er forsvundet.

Hendes liv er reduceret til et klaver, der laver musik uden lys, en skov hvor alt der gror kan bruges til overlevelse og en lille bitte skovhytte der er Alt.

***

Jeg er en sucker for overlevelseshistorier. Når verden er forsvundet og man må (over)leve med den smule man har og det så viser sig at hele verden måske ikke var forsvundet alligevel. Jeg var dog godt klar over fra start at det måske ville være en helt andet oplevelse, når det pludselig var et barn, det handlede om, men det påvirkede mig meget mindre end jeg regnede med.

Historien er ganske udmærket skrevet, men alligevel føler jeg hele tiden at den distancerer mig fra Peggy i stedet for at få mig til at følge hende ordentligt. Jeg kender hendes tanker, men forstår hende alligevel ikke - ser hendes handlinger, men oplever dem ikke. Det er frustrerende hele tiden at føle sig som en på sidelinjen. Starten hjemme hos Peggy og rejsen til den forladte hytte er uendelig lang og en overgang var jeg tæt på at droppe bogen fordi jeg ikke følte, der skete noget. Tiden i hytten forsvinder også hurtigt og igen mangler jeg dybde - bogen fik mig ikke til at engagere mig følelsesmæssigt på noget tidspunkt og jeg tror ellers at det er sådan en bog, der kan blive til fuld følelsesporno, hvis man får den under huden.

Flere gange blev det lidt for urealistisk for mig. Jeg har ikke forsøgt at overleve i vildmarken, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan det egentlig forholder sig, men den første vinter virker så voldsomt, at jeg tvivler på at to uerfarne kan klare så ekstreme forhold - især når den ene kun er et barn.

Jeg kan godt lide, at historien springer mellem datid og nutid. Selvom det gør at man (stort set) kender til slutningen, så giver det også et mere nuanceret billede af Peggy og hendes familie.

Det irriterer mig at bogen smider en kæmpe bombe i slutningen og ikke rigtig forholder sig til den. Jeg havde regnet det ud (men sad og håbede så inderligt at jeg tog fejl), men alligevel mangler problemet at blive bearbejdet ordentligt. Det fører til en lidt ligegyldig slutning, der gør at mit helhedsindtryk af bogen bliver ret ligegyldig og det er en skam, for historien er jo ganske udmærket. Jeg ville så gerne have haft mere fokus på slutningen og mindre fokus på starten og dermed have en mere afrundet historie, i stedet for at sidde tilbage med ondt i maven over grusomheden og føle mig snydt for håbet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar