søndag den 9. oktober 2016

Et arrangement

Jeg har efterhånden haft min kære lille blog en del år og den har været en stor hjælp på min vej. Jeg er ikke et særlig socialt menneske, men bloggen har ført mig sammen med en masse ligesindede som jeg har haft nogle skønne stunder med. Både til bogbloggertræf og til boglige events som f.eks. BogForum. Jeg er sikker på, at når jeg stopper med at blogge, vil jeg blive ved med at snakke med mange af de mennesker og det er jeg så glad for!

I sidste uge var jeg så heldig at Sus inviterede mig med som sin +1 til et event i Odense med Julie Kagawa holdt af HarperCollins Nordic og Bog & Idé. Jeg glædede mig helt åndssvagt, for selvom jeg ikke er 100 % forelsket i alle Kagawas bøger, så er jeg vild med hendes skrivestil og hendes Blod of Eden serie er FANTASTISK! Eventet var om hendes Talon serie, der handler om drager og som jeg med skam må indrømme, at jeg ikke har fået læst endnu.



Men det var så fedt at være der. Julie Kagawa var helt vild sød og sjov og hvis du vil vide mere om, hvad hun snakkede om, så hop over til Rikke og læs hendes interview. Efterfølgende var der goodiebags (i en smuk stofpose med Talon-mærket og fyldt med lækre sager som chokolade, gavekort, malebog og te) og signering. Jeg havde selv to bøger med hjemmefra og fik derudover et eksemplar af Oprørerne som er anden bog i Talon serien. HarperCollins Nordic fortalte desuden at de har planer om at oversætte Kagawa Fey serie i 2017, så hvis der er salg nok i den er der måske en chance for at Blood of Eden også bliver oversat! Det kunne virkelig være fedt.

Udover at møde Julie Kagawa, hvilket var en stor ting for mig, var det også bare virkelig fedt igen at opleve bloggersammenholdet. Det var ingen sag at finde nogen at køre derned med (Tak for turen Malene, Mette og Irene) og vi fulgtes med Rikke derind. Selvom det var et åbent arrangement på biblioteket, var der vist overvægt af bloggere og det var dejligt at hilse på alle igen og få en snak inden turen gik hjem. For der er altså langt til Odense, når man kommer fra lille Skive.

Indenfor de næste par dage vil der komme en konkurrence med en Kagawa bog, så hold endelig øje hvis I kunne være interesseret i en signeret bog af hende!

6 kommentarer:

  1. Det var så godt at se dig igen - men det er det jo altid ;)
    Og tak for linklove <3 Kys!

    SvarSlet
  2. Tak for indlægget. Det virker som om, vi var mange, der bare havde en fed oplevelse der :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig en fed oplevelse! :D

      Slet
  3. Har det på samme måde. Når jeg kigger på min FB, så er det 50% bogfolk, 50% hundefolk. Sådan lidt groft sagt :P
    Selv tak for god tur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ej, det er altså lidt sjovt - men også virkelig dejligt jo :D

      Slet