søndag den 13. maj 2012

Top 10 Tirsdag #10.5

Da jeg lavede Top 10 Tirsdag sidste gang, havde jeg utrolig svært ved at finde citater, jeg kunne huske og bruge. Først her bagefter er jeg kommet i tanke om tre citater, jeg virkelig elsker, hvor af de to oven i købet er fra biblen. Jeg er ikke troende, men har ikke noget problem med tro, bortset fra når nogen forsøger at skubbe det ned i halsen på mig. Så har jeg et alvorligt problem med det. Men i mange religioner (alle vil jeg tro) er der noget fornuftigt og smukt at hente.

1. Kærligheden er tålmodig. Kærlighed er mild, den misunder ikke. Kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den tåler alt, håber alt, udholder alt

2. Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden.

Begge ovenstående er fra biblen og jeg elsker dem. Nr. 2 var det citat, jeg fik sagt til min konfirmation (hvilket er enormt langt tid siden)

Det sidste citat er fra Josefine Ottesens fantastiske bøger om Mira:

3. Overlad hadet og bitterheden til dem, der ikke er stærke nok til at elske.

Det er så smukt og så sandt.

Jeg burde have husket disse tre citater, men det er altid nemt at være bagklog ;)

2 kommentarer:

  1. Nå så du havde også problemer med at finde nogle? Jeg synes det var rigtig svært, for det er ikke citater jeg går mest op i.

    De 3 du har, er rigtig gode! Jeg kan specielt godt lide den første.

    SvarSlet
  2. Nej heller ikke her, det er altid lange passager jeg elsker eller en sjov kommentar, man ikke kan tage ud af sammenhængen.

    Ville også ønske jeg havde fået dem med første gang hehe ;)

    SvarSlet