søndag den 13. maj 2012

Pigen fra Auschwitz - Morten Vestergaard

Titel: Pigen fra Auschwitz
Forfatter: Morten Vestergaard
Forlag: Jyllands-Postens Forlag
Sider: 205
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5



Fra bagsiden: På en villevej i Fredericia bor en kvinde, som har en grubende og grusom historie. Arlette Andersen var mod slutningen af Anden Verdenskrig i over et år fange i kz-lejren Auschwitz-Birkenau. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad hun havde været udsat for.

I mange år forsøgte Arlette at glemme. Men i Pigen fra Auschwitz åbner hun døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: "Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der skete", forklarer hun. Arlette fortøller om sin opvækst i Paris, om arrestationen, deportationen i kreaturvognen opholdet i kz-lejren og om kampen for at overleve. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og kom til at virke som gymnasielærer.

Jeg er normalt ikke meget for at læse litteratur om Anden Verdenskrig, for jeg fik nok af det i gymnasiet. Grusomheder beskrevet på forskellige måder, bliver bare for meget på et tidspunkt. Men denne bog har fået så megen ros, at jeg var nødt til at give den en chance.

Bogen består af Arlettes beretning, krydret med historiske oplysninger og billeder. De historiske oplysninger gentager sig selv en del og det kørte jeg ret hurtig træt i. Desuden har jeg en tendens til at springe tal over, hvis der er for mange af dem. Og det er der, i den her bog. Jeg ved godt, at det er svært at fortælle om Anden Verdenskrig uden tal, men jeg ville gerne have haft et dybere bekendtskab til Arlette, fremfor at få genfortalt en masse om krigen generelt. Det er trods alt for hendes historie, jeg læser bogen.

Arlette fremstår som en dejlig kvinde, omend jeg synes hendes historie kommer til at fremstå en smule overfladisk. Det er sjældens, vi egentlig kommer under huden på hende og fornemmer hendes følelser. Det meste virker som observationer. Det er ikke decideret følelsesporno, jeg er ude efter, men mere end fornemmelse af, at hun rent faktisk var mentalt til stede og fornemmede noget. Var hun ikke bange, da hun blev transporteret til lejren? Eller var hun alt for optaget af, hvordan de andre tog det?

Alligevel har bogen sneget sig op på et 3-tal. Den er velskrevet og nem at læse, men også ret hurtig glemt, til trods for det uhyggelige indhold. En middel bog, jeg vil anbefale, hvis man virkelig interesserer sig for Anden Verdenskrig.

2 kommentarer:

  1. Nu hjælper det også at ligge dem ind via instagram, synes jeg. Men tak igen hm på et tidspunkt overvejet jeg faktisk at blive en fotograf, hvor jeg vil tage billeder af dyr og natur.

    Ja, medminder du vil dumpe hvad er det du læser til/skal op i?

    SvarSlet
  2. Lyder også som et lækkert job. Hvad vil du gerne være nu? Eller er ved at blive? :)
    Jeg læser til lærer, så skal aflevere en KLM (kristendom, livsoplysning, medborgerskab) opgave. Og så skal jeg op og forsvare den op en månedstid ;)

    SvarSlet