torsdag den 16. august 2012

The Assassin and the Desert - Sarah J. Maas

Titel: The Assassin and the Desert
Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: Throne of Glass 0.2
Forlag: Bloomsbury Childrens
Sider: 86
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5

SPOILER ALERT

Læs først: The Assassin and the Pirate Lord


Resumé: Efter at have fået tæv for sin opsættighed mod lederen af Snigmorderlavet bliver Celaena Sardothien sendt til De Tavse Snigmordere i Den Røde Ørken som yderligere straf. Her skal hun indenfor en måned træne med Mesteren og få hans godkendelse på skrift og derefter vende tilbage til Rifthold. Men det er ikke nemt at have en fornuftig samtale et sted, hvor de færreste taler og da hun mistænker, at der er en forræder bag murene, må hun beslutte sig for, hvem hendes nye fjende er.

Novellen starter omkring en måned efter den anden sluttede. Lederens af Snigmorderlavet har bogstavelig talt banket det meste af arrogancen og modstanden ud af Celaena og hun er mere menneskelig nu. Hun er stadig sin egen og ikke underdanig, men der er kommet en ny følsomhed over hende og hun får ret hurtigt etableret et venskab hos De Tavse Snigmordere.

Selvom plottet ikke er sindssygt svært at regne ud, rummer det alligevel overraskelser og slutningen er intet mindre end fantastisk. Jeg ser stadig meget frem til at læse 'Throne of Glass' og de sidste to for-noveller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar