Titel: Hvad Dysterskoven gemte
Forfatter: Paul Stewart & Chris Riddell
Serie: En historie fra Kanten #1
Forlag:
Carlsen
Sider: 282
Sprog:
Dansk
Bedømmelse: 4/5
Læs også: Glamhuggerens forbandelse, Vinterridderne og Tordenslaget.
Fra bagsiden: Kvisth skal gennem Dysterskoven for at tilbringe noget tid hos sin fætter Snittebark. Hans mor har fortalt ham, at han aldrig må forlade stien - for det gør skovtroldene ikke. Men Kvisth er ikke som de andre skovtrold. Han er faktisk overhovedet ikke skovtrold - og i et svagt øjeblik bliver han lokket væk fra stien og ind i en forunderlig og farlig verden.
Dysterskoven er et forunderligt, men samtidig meget farligt sted og det lærer Kvisth hurtigt, da han først har bevæget sig væk fra den sikre sti. Han møder både banderbjørne, wig-wiggere, mokker og slagtere alt i mens han går og frygter at møde Kantens farligste væsen: Glamhuggeren!
Kvisth har aldrig passet ind hos skovtroldene og han har derfor svært ved at finde ud af, hvad og hvem han kan stole på og hvor han passer ind henne. På sin rejse i Dysterskoven skal han finde ud af, både hvad venskab men også hvad fare er. Da dette er den første bog i den egentlige historie om Kanten og Dysterskoven er det mere en introduktion til hele universet og de forunderlige væsner end det egentlig er en historie og Kvisth. Det gør dog ikke noget, for historien om Kvisth er stadig hyggelig og bogen lægger fint op til fortsættelse.
En af de bedste ting ved bogen er, at man får indblik i, hvordan det hele fungere, nærmest skovens kredsløb. Hvordan næsenisserne er afhængige af deres Grossmutter for at få mad og hvordan spindekopperne og malkebillerne er afhængige af den mad, Grossmutter får næsenisserne til at skaffe. Det samme med forholdet mellem blodegen, mokkerne og tjærevinen. Jeg er vild med, hvor gennemført det hele er og hvor alsidige de forskellige væsner og hele skoven er.
De fantastiske og meget detaljerede billeder er med til at underbygge historien og gøre den endnu bedre! Alt i alt er det en dejlig bog, som kan læses af både store og små.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar