søndag den 7. april 2013

The Iron Queen - Julie Kagawa

Originaltitel: The Iron Queen
Forfatter: Julie Kagawa
Serie: The Iron Fey #3
Forlag: Mira Ink
Sider: 358
Udgivelsesår: 2011
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt

Læs først: The Iron KnightWinter's Passage og The Iron Daughter.




Mit navn er Meghan Chase.

Jeg troede det var slut. At min tid med feerne, de umulige valg jeg var nødt til at træffe, ofrene af dem jeg elskede, var fortid. Men en storm er på vej, en hær af jern-feer, der vil trække mig tilbage, ligegyldigt hvad jeg gør. Trække mig væk fra den forviste prins, der har svoret at stå ved min side. Trække mig ind midt i en så voldsom konflikt at jeg ikke er sikker på, jeg kan overleve det.

Denne gang er der ingen vej tilbage.

***

En af de allerbedste ting ved The Iron Queen og den ting, der adskiller den markant fra de foregående bøger er, at jeg faktisk kan lide Meghan! Hun har udviklet sig helt vildt og det er virkelig dejligt, at hun endelig kan sige fra og have lidt tiltro til sig selv. Ash er til gengæld en frygtelig pivskid. Det er som om han kun har to måder at være på; enten er han en kold ligegyldig fyr eller også er han underdanig og nervøs.

Jeg er ret vild med det forhold, der er mellem Ash, Meghan og Puck, selvom jeg ikke kan fordrage den måde Meghan behandler Puck på. Jeg synes virkelig, hun er frygtelig overfor ham, men det kan sagtens være fordi jeg virkelig godt kan lide Puck! Han er min yndlingskarakter i bøgerne.

Historien i The Iron Queen er meget bedre end de foregående og generelt kan man mærke, hvor meget Julie Kagawa har udviklet sig som forfatter. Her er en bedre historie, bedre beskrivelser og bedre samtaler.

Til forskel fra alle andre anmeldelser jeg har læst, så elsker jeg slutningen. Jeg synes den er helt perfekt og passer så godt til historien. Det er måske ikke den lykkeligste slutningen, men den er fantastisk! Hvis resten af serien havde været lige så god som denne, er jeg sikker på jeg ville have elsket den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar