onsdag den 10. april 2013

Dæmonens hævn - Rachel Hawkins

Originaltitel: Hex Hall
Forfatter: Rachel Hawkins
Serie: Hex Hall #1
Forlag: Tellerup
Sider: 281
Udgivelsesår: 2011
Læst på: Dansk
Dansk titel: Dæmonens hævn
Kilde: Købt





Sophie Mercer er 16 år gammel og heks, men da en af hendes trylleformularer slår fejl, bliver hun sendt på prodigium-kostskole for hekse, alfer og shapeshifters. Alt er imidlertid ikke som det ser ud til på kostskolen:
Pludselig dør den ene heks efter den anden på mystisk vis, og alles mistanke retter sig mod Sophies værelseskammerat og nye bedsteveninde, Jenna, skolens eneste vampyrelev


***

Til trods for min ikke så begejstrede rating, synes jeg faktisk godt om Dæmonens hævn. Jeg havde bare forventet mere end jeg fik. Historien virker lidt som en film, der er skrevet. Flere af scenerne kunne jeg sagtens se for mig i en ungdomsfilm og jeg ved ikke, om det er en fordel eller en ulempe for bogen.

Sophie irriterede mig nærmest fra side 1. Hun er vanvittig naiv og jeg kan ikke forstå, at hun er så dum. Hun bliver en smule bedre igennem historie, men hun fortsætter med at have utrolig naive øjeblikke. Heldigvis er hun ret sjov og sød også, hvilket hjælper meget til at få mig til at kunne lide hende. Kærlighedsdelen er langsom, men virker alligevel lidt underlig og jeg forstår slet ikke, hvorfor hun bliver forelsket i ham i første omgang. Der kommer ikke rigtig nogen grund og det virker forceret.
Archer er et fjols og jeg kan virkelig ikke lide ham. Til gengæld er jeg vild med både Jenna og Cal. De forskellige karakterer er meget kliché, men af en eller anden grund gør det ikke historien helt vildt dårlig. Det fungerer ligesom bare.

Plottet er meget enkelt, med en enkelt eller to overraskelser. Den er meget typisk for YA bøger og det er nemt at mærke, at bogen ikke henvender sig særlig meget til nogen over 16 år. Historien er sød og enkel og sproget er let og flydende. Til trods for mine kritikpunkter, var jeg godt underholdt hele vejen igennem og har planer om at læse resten af trilogien.

2 kommentarer:

  1. Er meget enig. Det var en ok læseoplevelse - tilpas hyggelig og sjov, men så heller ikke mere. Desværre var jeg ikke særlig begejstret for 2'eren, så jeg stoppede med serien der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne faktisk bedre lide nr. 2 og skal snart have læst nr. 3. Har nemlig den første i spin-off serien liggende og den er jeg virkelig spændt på :)
      Men det er ikke tunge og svære bøger - de er meget søde en søndag eftermiddag ;)

      Slet