Dag 3 i blogudfordringen handler om noget eller nogen man savner. Den er rigtig svær for mig, for umiddelbart havde jeg ikke lyst til at skrive det første, jeg kom i tanke om. Det er noget, jeg ikke engang kan få mig selv til at indrømme overfor mine nærmeste, så i stedet undgår jeg at snakke om det. Men her kommer det:
Engang imellem savner jeg min far. Det er sjældent og der er langt imellem, men det kan ske og det gør mig så uendelig trist. Men jeg regner med, at det bliver bedre med tiden :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar