lørdag den 22. juni 2013

Delirium - Lauren Oliver

Originaltitel: Delirium
Forfatter: Lauren Oliver
Serie: Delirium #1
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 364
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Dansk
Dansk titel: Delirium
Kilde: Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag





Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18 år, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet - uden smerte og uden kærlighed. Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske: Lena forelsker sig. 

***

For lidt over 1 år siden læste jeg Før jeg falder af Lauren Oliver og var langt fra imponeret. Jeg troede aldrig, jeg skulle læse noget af hende igen, men da jeg læste om Delirium blev jeg alligevel nysgerrig. Kærlighed som sygdom? Det var jeg nødt til at undersøge nærmere. Desværre skete der nøjagtig det samme som i Før jeg falder - Sproget ødelægger bogen fuldstændigt og det er umuligt at komme under huden på hovedpersonen.

Lena er en af de mest kedelig hovedpersoner, jeg nogensinde har læst om. Hun er en grå mus uden udvikling og hun er så utrolig passiv gennem det meste af historien. Når hun endelig gør noget selv, virker det ligegyldigt og forceret og hendes 'følelser' for Alex virker falske. Han er derimod en helt anderledes person og det samme kan siges om Hana - her er passion, glød og de er begge villige til at tage initiativ. Jeg ville ELSKE at have læst historien fra en af deres synspunkter i stedet, for udgangspunktet for bogen er så fantastisk.

Verdenen er virkelig godt bygget op og har alt det, vi frygter; samfundet, der bestemmer over dit liv og din fremtid og grusomhed og regler, der bliver accepteret som nødvendigt. Kærlighed som sygdom er et virkelig spændende og godt tænkt koncept, som kunne have været udbygget og understøttet meget mere, hvis Lena havde været en anden form for person. 

Historien er gennemskuelig, men uden at det egentlig er et problem, nok mest fordi jeg var ret ligeglad med, hvad der skete med Lena. Som sagt er jeg ikke fan af sproget. Det er fladt, kedeligt og simpelt. Jeg har planer om at fortsætte historien, mest fordi jeg virkelig gerne vil læse de short stories der er mellem bøgerne og så for at få mere af vide om Hana, som er en helt fantastisk person!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar