torsdag den 1. august 2013

Update på bogudfordringerne - Juli

Så er august i gang og min ferie slutter snart. Igen får I en lille update på, hvordan det går med mine udfordringer:
  • Jeg har ikke nået nogle bøger fra Hr. Kærestes liste, men 3 fra BedsteVeninden.
  • Jeg har fået læst 16 bøger i juli måned ..
  • .. heraf går kun 4 af dem ind under juli tema: Skoler, til trods for at jeg forsøgt at brede temaet ud.
  • 2 af bøgerne var 2013 Debut Author, men ingen af dem imponerede synderligt.
  • Jeg er super godt med rent anmeldelsesmæssigt, men jeg har heller ikke fået læst nær så meget som jeg regnede med.
  • Min juli startede ud med en del ligegyldige bøger, men efterhånden blev bøgerne bedre og bedre. 
  • Især har måneden været præget af ungdoms- og sommerbøger, hvilket har været helt perfekt til det skønne vejr.
  • Månedens bedste bog var Eleanor & Park... 
  • ...og den dårligste var Oppression.
Min juli har indeholdt ferier og oplevelser og jeg har derfor slet ikke fået læst så mange bøger, som jeg havde regnet med. Men det har været en skøn måned alligevel - også rent bogmæssigt. Jeg er endelig blevet færdig med Vampire Academy serien som jeg startede på for over et halvt år siden og jeg har fået læst en del søde YA bøger, som jeg virkelig har nydt. 

Jeg har forsøgt at anmelde film et par gange, for jeg har været en del i biografen og kommer det også i næste måned. Er det noget I gider læse? Jeg skriver dem nok alligevel, men det er rart med lidt feedback ;-)

Denne måneds tema er 'Varulve/Shapeshifters' og jeg er faktisk ikke klar over, hvor mange jeg har af dem. Men jeg har da i hvert fald et par stykker. Jeg starter i skole igen d. 19. august og den første tid er altid lidt hektisk, så jeg får nok ikke læst så meget. Især fordi jeg skal have nyt linjefag i år, der egentlig er to-årigt, men som vi har fået forkortet til enten 1½ eller 1 år - de har ikke bestemt sig endnu! 

Hvordan er jeres juli gået rent bogmæssigt? :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar