Som I nok allerede har læst hos stort set alle andre bogbloggere (i hvert falde dem jeg følger) er der Dewey's 24 hours read-a-thon på lørdag. Jeg planlagde at deltage allerede da datoen blev offentliggjort og er at finde som nr. 82 på listen :) Men til trods for jeg har været tilmeldt længe, har jeg hverken fået skrevet indlæg eller fundet bøger eller fået sat mig et mål - og det er da ærligt talt for dårligt.
Med dette indlæg kan jeg krydse to af de tre ting af - nemlig indlægget og målet. Jeg har valgt ikke at finde og fremvise en stak bøger, simpelthen fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg finder fem bøger så SKAL jeg have læst netop de fem bøger og jeg gider ikke have det pres. Men et mål skal jeg selvfølgelig have og jeg vælger at tage det som sider fremfor bøger. Mit mål bliver derfor 1500 sider. Jeg har ingen anelse om, om jeg kan nå det, men jeg prøver!
Min read-a-thon kommer til at foregå på sofaen, i nattøj og i selskab med BedsteVeninden - og selvfølgelig en god bog og en masse snacks. Der er indkøbt frugt, lakrids med chokolade på og lidt bland-selv-guf. Vi kommer så bestemt ikke til at mangle noget. Planen var at Hr. Kæreste skulle tage sig af hunden og aftensmaden, så vi bare kunne læse og så skulle han køre BedsteVeninden hjem tidlig søndag formiddag for hun skal til brunch (jeg er spændt på, hvor frisk hun er til det haha). Desværre har Hr. Kæreste fået at vide at han skal på arbejde hele weekenden, så nu må jeg selv af sted med hunden og selv finde på mad - men jeg tænker, at det måske er en meget god ide at få en halv times frisk luft om aftenen, så mon ikke det går :)
I morgen omkring kl. 14 vil der kommer et indlæg på bloggen, sandsynligvis med lidt billeder og en smule info om den første bog jeg går i gang med. Det indlæg vil løbende bliver opdateret i løbet af de 24 timer, så I kan følge med i hvad jeg læser og spiser og om jeg kan holde mig vågen. I er selvfølgelig meget velkommen til at kommentere og støtte og efterlade links til jeres egne opdateringer - jeg vil meget gerne følge med hos folk :)
Rigtig god læselyst!
Jeg synes, at Prepper af Lise Bidstrup var en af de største skuffelser, som jeg længe har oplevet. Bogen har stort potentiale, fordi preppere er noget aktuelt, men handlingen, synes jeg, var så let gennemskuelig, at jeg kendte slutningen før sidste side var vendt.
SvarSletJeg glæder mig til at se, hvad du ellers får læst til read-a-thon.
Jeg er fuldstændig enig med dig om Prepper - til trods for sit korte sidetal virker historien lang, når man godt kan regne ud hvordan den ender.
Slet