Forfatter: Janne Hejgaard
Serie: Lola midt i verden #2
Forlag: Klim
Sider: 286
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Dansk
Dansk titel: Lola og kalejdoskopet
Kilde: Anmeldereksemplar fra forfatteren
Læs først: Lola og retfærdighedens bog.
Første sætning: Johanne Saubro, kaldet Lola, havde boet i Danmark i nogle måneder, da hun første gang så den gamle dame, der lyste.
***
"Få skridt inde i haven standsede hun. Her var fuldstændig stille. Underligt, som om mørket opsugede alle lyde. Havde hun været i Afrika, var hun blevet bange nu. Dér blev kun så stille, når noget farligt var i nærheden, en leopard på spring. Var her noget andet, som var farligt? Hun stod helt stille og lyttede med blikket rettet ind i mørket foran sig. Ingenting. Kun suset i ørerne fra hendes eget hjerteslag …”
Lolas liv er fyldt med bekymringer. Hendes lillebror er meget syg, hun bliver chikaneret af sine klassekammerater, og så er der balladen med mobilen og pengene. Og hvad med det, der blev ødelagt nytårsaften? Alt for mange tunge hemmeligheder, og hun har ikke nogen at dele dem med. Ikke før hun finder dragehytten og den mystiske kvinder, som giver hende lov til at bruge det hellige kalejdoskop – og som lytter til hende.
“Gangsta Gals” har fået Camilla som medlem, og hun har gang i et hævntogt, som er mere ødelæggende end hun regner med. Maria har også planer, hemmelige planer, som Lola slet ikke ville bryde sig om, hvis hun kendte til dem. Det værste er, når det går ud over en, man elsker …
Heldigvis er Vik stadig Lolas ven, og han opdager den “trylleformular”, som Lola kan bruge til at få løst alle sine problemer. Det handler om at danse …
***
Mens jeg læste Lola og kalejdoskopet var jeg flere gange nødt til at lukke bogen så jeg kunne kigge på forsiden; var det virkelig en bog i serien om Lola? Historien har mere eller mindre fortrængt det mystiske element til fordel for masser af teenageproblemer, pigefnidder og filosofiske livsbetragtninger og det er der som sådan ikke noget galt med. Men bagsiden på bogen lover noget andet og har man læst Lola og retfærdighedens bog vil man savne det mystiske og spændende fra den.
Sproget i bogen er stadig rigtig godt, men de mange og lange filosofiske afsnit trækker tænder ud for mig. Havde jeg været i bogens målgruppe, er jeg ret sikker på at jeg havde opgivet midtvejs og fundet noget lettere læsning. De filosofiske og kloge betragtninger er vigtige for bogens budskab omkring venskab, kærlighed og tro men de fylder for meget og bliver for tunge.
Teenageproblemerne og den enorme mængde pigefnidder vil uden tvivl falde i god jord hos de piger, de læser bogen. Det er interessant at følge pigernes udvikling og deres indbyrdes kamp, men igen synes jeg at det kommer til at virke en smule overdrevet og karikeret til tider. Camilla og hele bande-delen blev for meget og Vik var underlig til det ekstreme. Han er stadig sød og nørdet, men han irriterede mig mere end jeg brød mig om ham. Lola er dog stadig en skøn hovedperson og hun vejer helt sikkert op for flere af de andre personer.
Jeg synes, historien virker en smule uafsluttet og jeg sad blandt andet tilbage og undrede mig over Marias andel af bogen. Jeg ser dog stadig frem til den sidste bog om Lola, nemlig Lola og spejlene, og håber den indeholder mere af magien fra den første bog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar