onsdag den 21. maj 2014

The Park Bench Test - Sarah Lefebve

Originaltitel: The Park Bench Test
Forfatter: Sarah Lefebve
Serie: -
Forlag: HarperImpulse
Sider: 384
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: ARC







Første sætning: When I was eight years old Ken asked Barbie to marry him. 


***

Hvordan ved man, at man har fundet Den eneste ene?

Den håbefulde journalist Becky Harper elsker sin kæreste Alex, men hun tror ikke er han Den eneste ene.

Hendes bedste veninden Emma tror ikke på Den eneste ene - hun leder bare efter en mand, der vil blive længere end hendes far gjorde.

Katie har fundet Den eneste ene og planlægger sit september bryllup med sine to bedste venner.

***

The Park Bench Test er en meget sød og nuttet bog - desværre er den alt for sød og nuttet. Der var ikke nogen spænding, fordi historien var så utrolig forudsigelig og det gjorde den ret lang at læse. Den har dog nogle gode pointer og nogle smukke citater om kærlighed (især i slutningen - jeg ELSKEDE hele læse-delen til slut!)

Det er klassisk chick-lit, men uden den underlige og uheldige hovedperson. I stedet er hovedpersonen en kvinde, der gerne vil finde Den eneste ene og som har både fantastiske venner, fantastiske muligheder og alt andre med sig - hun er faktisk vildt heldig og det ødelægger historien en smule, fordi manglen på modgang gør den kedelig. Det 'store twist' er meget forudsigelig og bliver løst så hurtigt at det nærmest ikke virker som et twist, men derimod virker en smule ligegyldigt.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde håbet titlen havde været en større del af historien - det kunne da have været mega sødt (og det virker så oplagt!). Men det bliver desværre knap nok nævnt. Jeg havde også håbet at Sex and the City ville være en meget mindre del af historien, men igen blev jeg skuffet. Den serie fylder ret meget i bogen og når man, som mig, ikke er videre fan, bliver det virkelig træls.

Jeg endte med at give historien 2 stjerner, for den er egentlig ikke dårlig, hvis bare du sænker dine forventninger. Den er perfekt til en dag på stranden, hvor du ikke behøver koncentrere dig 100 % om historien, men i stedet bare kan falde lidt hen i solens varme stråler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar