Forfatter: Jolene Perry
Serie: -
Forlag: Albert Whitman Teen
Sider: 256
Udgivelsesår: 2014
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: ARC
Første sætning: "I just don't really see us going anywhere, Kate."
***
Det eneste de har til fælles er, at de er alt andet end perfekte. Og de leder begge efter den perfekte afledning.
Kates skønne kæreste har netop slået op med hende og hun forsøger stadig at komme sig over sin diabetes-1 diagnose. Aidan havde planlagt at være livstidsfange i hæren og tog til Afghanistan direkte efter gymnasiet. Nu er han en ung, handicappet veteran, der kæmper for at finde sin plads i sit nye liv. Da Kate og Aidan finder hinanden, ønsker ingen af dem at blive knyttet til en anden. Men kunne de være rigtige for hinanden, trods alt?
***
Min første tanke da jeg var færdig med at læse bogen var noget i stil med: 'Men hvorfor fanden hedder den The Summer I Found You, når det hele foregår om foråret? Hvorfor passer titlen ikke til bogen?'. Det er muligvis en lille detalje, men hold nu op hvor det irriterede mig.
Langt hen af vejen kan jeg virkelig godt lide Kate. Hun er hamrende irriterende til tider, men jeg forstår hendes oprør mod den sygdom, der kontrollerer hendes liv, selvom hendes valg ofte er direkte idiotiske. Det kan umuligt være særlig behageligt at skulle kontrolleres i hoved og røv konstant og hendes måde at håndtere det på er, for mig set, hendes teenage-oprør. Det er bare en skam, at det kan ende med at slå hende ihjel!
Aidan har jeg det lidt sværere med, men jeg tror det er fordi jeg ikke kan sætte mig ind i, hvordan det er at mangle den ene arm og jeg synes ikke at Jolene Perry formår at få ham under huden på mig. Jeg forstår hans frustrationer og synes han er en interessant person, men jeg brød mig klart bedst om kapitlerne fra Kates synsvinkel.
Jeg kan ikke blive enig med mig sig om, om jeg var fan af de skiftende synsvinkler. Ideen er god nok og giver et godt indblik i de komplekse tanker hos begge personer, men problemet er, at jeg havde svært ved at skille dem ad, for deres stemmer var fuldstændig ens. Generelt er sproget ikke fantastisk og der er utrolig mange fejl i både det sproglige og i opsætningen af bogen og begge dele er enormt frustrerende, når man læser.
Historien er meget sød, men kunne sagtens have været længere (hvis den altså lige var blevet rettet igennem først) så Jolene Perry kunne have gået mere i dybden med problemerne. Ikke at det føles overfladisk, men romancen mellem Kate og Aidan ville have været mere realistisk, hvis de begge have haft længere tid til at uddybe og bearbejde deres problemer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar