Forfatter: Kristin Lippert-Martin
Serie: -
Forlag: EgmontUSA
Sider: 352
Udgivelsesår: 2014
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: ARC
Første sætning: She points to the chair. "Sit."
***
16-årige Sarah har fået en sjælden chance for et nyt liv. Eller, det siger hendes læger i hvert fald. Hun har fået banebrydende operationer, der vil gøre hende til en ren tavle - en tabula rasa. Minde efter mindre fra hendes plagede fortid bliver fjernet.
Men da hendes sidste operation bliver afbrudt og et team af elitesoldater invaderer det isolerede hospital under en massiv snestorm, kan det være enden på hendes friske start.
Nu navigerer hun kente gange, der er blevet til en farlig labyrint med hjælp fra en teenager computer hacker, der forsøger at bringe hospitalet i knæ af sine egne grunde. Sarah begynder at stykke sammen hvem hun er og hvorfor nogen vil have hende slettet. Og hun nægter at blive bragt til tavshed igen.
***
Min umiddelbare tanke om Tabula Rasa var, at den mindede
enormt meget om Slettet-serien af Teri Terry og at det egentlig ikke var særlig
spændt. Jeg ville garanteret blive skide skuffet, for jeg var ret vild med
Slettet. Jeg valgte dog at give den en chance og det er jeg dælme glad for!
Tabula Rasa er en vild bog. Der er nærmest action fra start
til slut og den er så intens. Jeg blev nærmest stakåndet i forsøget på at følge
med Sarah tanker og handlinger. Det hele går så stærkt, men føles ikke på noget
tidspunkt forjaget. Sarah er så sej og hun var en fryd at følge. Hun har
kampgejst og livslyst og det var så fedt at følge hendes kamp for at få sine
minder og sit liv tilbage. Historien føles ikke langtrukken og minderne kommer
ikke tilbage på en måde så det virker oplagt i forhold til historien – altså at
det virker for nemt for Sarah. Tvært imod. Det var spændende at få minderne
afsløret lidt efter lidt og jo mere hun huskede, jo bedre en hovedperson blev
hun. Hun er sarkastisk og sjov en del af tiden og samtidig så realistisk og
velskrevet (til trods for den forholdsvis urealistiske situation hun står i).
Bipersonerne var også virkelig interessante, især Oscar og
PTSD soldaterne. De var så absurd underlige, sjove og helt anerledes end jeg
regnede med. Det medicinske aspekt var nemt at forstå og godt forklaret uden at
være fordummende. Det gav mening og gjorde historien dybere. Noget af det
bedste var dog kampscenerne. De var detaljerede og jeg følte det meste af tiden
at jeg sad og så en film i stedet for at læse en bog. Det var intenst, voldsomt
og fascinerende.
Men hvorfor får bogen så ikke 5 stjerner? Jeg nød den
tilsyneladende rigtig meget og har kun ros til overs for den. Grunden er ganske
simpel. Slutningen. Den var en smule for ligegyldigt og forklaring på det hele
var for simpel og for almindelig. Sarah og hele historien fortjente bare mere,
fortjente noget vildere og mere udspekuleret. Selve ’efter-slutningen’ (I ved,
den der del efter al dramaet, hvor det hele bliver rundet af) startede helt
perfekt, men sluttede så klichéfyldt og ligegyldig. Igen var det en kæmpe skam,
for bogen fortjener altså mere! Men stadig, Tabula Rasa er en fantastisk bog og
jeg kan kun anbefale den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar