Logbog fra et livsforlis - Erik Valeur

Originaltitel: Logbog fra et livsforlis
Forfatter: Erik Valeur
Serie: -
Forlag: Politikens forlag
Sider: 440
Udgivelsesår: 2015
Læst på: Dansk
Dansk titel: Logbog fra et livsforlis
Kilde: Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag








Første sætning: Varslet kom til ham i drømme, mens han sov, smilende i søvne, sådan som børn gør.

***

I det hvide fyrtårn, som i århundreder har set sømænd forlise og drukne i det hav, der i generationer blev kaldt for Helvedesdybet, bor en mand med en ejendommelig hemmelighed.

Malin forstår, at Viggo Larssen er vokset op med de mest forfærdelige syner – og at han allerede som barn fik en viden, som ingen skulle have haft. Den viden er ved at slippe ud til omverdenen, mens Malin forsøger at komme ind på steder, hvor ingen har været før: I det mørke rum, hvor manden i fyret voksede op med sin mor og bedsteforældre – og tre gule kanariefugle – og med bogen ’Den lille prins’ liggende under sin hovedpude.

På årets første dag forsvinder det kvindelige overhoved for den mest magtfulde familie i landet, og ingen er i stand til at forklare, hvad der er sket. Der står et tomt fuglebur i vindueskarmen på plejehjemmet Solbygaard – men den gamle Enkefrue, som er mor til både landets statsminister og justitsminister, er forsvundet, og hele nationen leder efter hende. 

***

For nogle år tilbage læste jeg Det syvende barn men jeg må ærligt indrømme, at det er begrænset hvor meget jeg kan huske derfra. Logbog fra et livsforlis er en slags toer og jeg vil anbefale at man læser dem i den rigtige rækkefølge for at få hele historien med. De småting jeg kunne huske, hjalp mig i hvert fald gevaldigt med at finde hoved og hale i det hele.

Bogen giver en kritisk vinkel på dagens Danmark. Den politiske og topstyrede del af Danmark, der har deres egne regler og som man ikke uden videre kan knække eller ændre på. Det er en kritik af pøbelmentaliteten når noget nyt og spændende sker - hvor let det er at få folket gjort interesseret og hvor let det er at få folket til at mistro. Det er en fabelagtig fortælling om småtings indflydelse på store ting, store tings indflydelse på små ting og sammenhængen i universet blandet med en smule fantasy. Men først og fremmest er det en historie om hævn og om misforståelser. Om hvor langt man vil gå for et andet menneske og om, hvad mennesker egentlig er i stand til at gøre.

Erik Valeur er uendelig glad for ord. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro han blev betalt pr. ord. Den mindste lille ting bliver sovset ind i ord og som læser mistede jeg orienteringen i historien flere gange, fordi der blev taget små stikveje og blinde vej af historier, der også skulle fortælles, men som umiddelbart ikke gav mening i forhold til det, der netop var ved at blive fortalt. Det mest trivielle kan fylde flere sider og selvom det hele er skrevet smukt, virker det også prangende og voldsomt. Hovedhistorien forsvandt bag alle sidehistorierne og jeg havde ofte svært ved at finde mit overblik igen.

Det er en bog, der nok er bedst når man læser den anden gang, fordi man så kender slutningen og derfor kan følge alle de små stikveje og opdage alle de små hints, der er så nydeligt plantet og formidabelt skjult at de forsvinder i mængden af brugte ord første gang man læser bogen.

Det er ikke en bog, man læser i bidder, for den kræver koncentration og tid. Den kræver hukommelse og overblik. Hvis man er villig til at give sig i kast med og investere sig i bogen, bliver man belønnet med en interessant historie, et nærmest skræmmende billede af mennesket og en pludselig trang til ikke at stole på nogen. Det er forbandet smukt!