Kelley - Lesley Livingston

Originaltitel: Wondrous Strange
Forfatter: Lesley Livingston
Serie: Vinterkongensdatter #1
Forlag: Tellerup
Sider: 381
Udgivelsesår: 2015
Læst på: Dansk
Dansk titel: Kelley
Kilde: Anmeldereksemplar fra Tellerup







Første sætning: "Rundt omkring, rundt omkring! Jeg skal køre dem i ring; Vogt jer kun for mine sving; Nisse, træk dem rundt omkring!"

***

17-årige Kelley håber og tror at rollen som alfedronningen Titianai en opsætning af Shakespeares En skærsommernats drøm, er hendes store chance for at bryde igennem som skuespiller. Men da Kelley møder den flotte Sonny,må hun indse den chokerende sandhed, at alfernes verden virkelig findes, og at hun er en del af den. Kelley er nødt til at forlige sig med sin familiearv, hvis hun vil redde ikke blot sig selv, men også Sonny og hele menneskeverdenen fra Alferigets magtfulde kræfter...

***

Se lige den forside! Den skriger eventyr, mystik og så er den bare så fin. Jeg havde sådan håbet at indholdet matchede, men i stedet endte jeg på kun en enkelt stjerne. Åh, hvor jeg dog hader at give kun en stjerne. Jeg vil så gerne elske alle bøgerne!

Hele bogen er et stor virvar af ting, jeg ikke kan fordrage. For det første er Kelley helt utrolig dum og irriterende. Hun er på tværs på de mest åndssvage tidspunkter, der selvfølgelig giver bedst mening i forhold til at få plottet til at fortsætte, men det virker bare så forceret og det irriterer mig. Historien har desuden en slem omgang insta-love. Fint nok at der måske er en smule magi inde over, men det bliver aldrig forklaret og er det ikke meningen at kærlighed fra magi aldrig rigtig fungerer? I hvert fald synes jeg det er hamrende vildt at de elsker hinanden inden de har kendt hinanden en uge!

Jeg ved ikke om det er den danske oversættelse eller om den originale er på samme måde, men jeg er virkelig ikke vild med den simple skrivestil. Det er som om den mangler dybe og ordentlig beskrivelser. Historien er desuden præget af at plottet skal ske indenfor et bestemt tidsrum. Den virker forhastet og det hele glider sammen i en stor action/forberedelsespøl, som ender med at blive ligegyldig og kedelig.

Der er så mange småting i historien som enten irriterer mig eller som ikke giver nogen mening for mig. Hele delen med hesten i lejligheden er vist et forsøg på at være sjov, men for mig var det bare for plottets skyld - det gør det meget nemmere at alt er lige ved hånden, når der skal bindes sløjfe på det hele til sidst. Jeg forstår heller ikke, hvor hun får penge fra? Betaler hendes tante for lejligheden og maden eller giver det super godt at være suppleant i et teaterstykke? Det virker ikke som om hun har andet midlertidig arbejde som mange andre der forsøger at blive skuespillere, så jeg forstår det simpelthen ikke. Der er alt for lidt baggrundshistorie. Og hvor dejligt er det ikke for Kelley (og plottet) at Emma er så hurtig til at ville forklare alt over telefonen! Det er selvfølgelig ikke nødvendigt for hende at komme ud og tage så vigtig en samtale ansigt til ansigt. Ork nej, voksne har skisme ikke noget at lave i sådan en ungdomshistorie, medmindre de kan bruges som dårlige forældre!

Kelley er på ingen måde en historie for mig og jeg har ikke planer om at læse de sidste to bøger i trilogien, desværre. Til gengæld gad jeg virkelig godt læse en bog om feer (udover det originale Shakespeare) som jeg kan elske, for indtil videre har det været helt umuligt for mig at finde. Har I nogle anbefalinger?