Calendar Girl - Audrey Carlan (Bogsnak)

Originaltitel: Calendar Girl Series
Forfatter: Audrey Carlan
Serie: Calendar Girl
Forlag: LoveBooks
Sider: -
Udgivelsesår: 2015
Læst på: Dansk og engelsk
Dansk titel: Calendar Girl serien
Kilde: Den første bog var et anmeldelsereksemplar fra LoveBooks.







Første sætning: Ægte kærlighed findes ikke.

***

Ny måned – ny by – ny mand

Mia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, og hendes mor forlod familien, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme – men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Opgaven er enkel: I løbet af det næste år skal Mia tilbringe hver måned sammen med en ny mand i en ny by. Om 12 måneder vil gælden være betalt. Og Mias liv forandret for altid.

I JANUAR går turen til Los Angeles. Her har Mias første klient, den charmerende surfer og manuskriptforfatter Wes Channing, brug for en date til en række events i Hollywood. Mia og Wes bliver straks gode venner og oplever en seksuel kemi, der får jorden til at ryste under dem. Men selvfølgelig skal de ikke forelske sig i hinanden, for kærlighed er ikke en del af kontrakten – og Mia har en mission, der skal fuldføres.

***

FAIR WARNING: DETTE ER MERE END BOGSNAK END EN EGENTLIG ANMELDELSE OG DER VIL DERFOR VÆRE SPOILERS.


Januar: Historien starter ud på det mest realistiske grundlag som kan læses herover og Wes er selvfølgelig et helt fantastisk første møde og de ender da også med at være meget nære venner. Den første bog er egentlig udmærket. Den bringer ikke noget nyt til genren (som generelt består af urealistiske baggrundshistorier, penge/pengeproblemer og sex). Den er skrevet i et letlæseligt sprog og er tilpas interessant til at få mig til at fortsætte til næste bog. Den har sine akavede sider, som f.eks. at det er Wes' mor der har arrangeret daten - det gør virkelig at man har lyst til at date fyren, når hans mor blander sig så voldsomt i hans privatliv og samtidig er Mia lige lovlig fantastisk. Hun klarer alle situationer perfekt, opdager hemmeligheder og bliver øjeblikkeligt venner med alle. Too much!
(Og hvem siger lige nej tak til et lån fra manden man elsker så man slipper for at være escort i 11 måneder mere? Min umiddelbare tanke er at hun kun siger nej, fordi hun egentlig gerne vil prøve hele escort-livet, men hun forsøger ellers at gøre det meget klart at hun er TVUNGET ud i det. Suk!)

Februar: Smid lidt fransk ind i mixet og alt bliver pludselig noget mere frækt. I hvert fald er franske mænd ofte et stort hit og jeg er sikker på de franske gloser får gjort flere kvinder lidt røde i kinderne, men jeg synes ærlig talt det er en smule for meget. Oveni får vi lige hele turen med den usikre kvinde fanget i en gudesmuk kvindes krop. Mia er selvfølgelig enormt selvbevidst omkring de billeder, der skal tages af hende, men alle beskrivelser af hende fortæller tydeligt at hun er smuk. Hvor ville det være rart, hvis hun havde selvtillid og kunne træde i karakter i stedet! Og måske er jeg en snerpe, men jeg forstår altså ikke at hun kan have sex med franskmanden når hun er forelsket i Wes.

Marts: Mia skal spille forlovet til en kendt italiensk restaurantejer, som viser sig at være bøsse. Det er jo klart! Mia er enormt usympatisk og irriterende i den her bog. Hun er så sexhungrende konstant og det giver bare ingen mening i forhold til hendes tidligere forbehold omkring hele prostitutionsdelen. Hele den italienske familie falder pladask for Mia for hun er jo så ualmindelig speciel og fantastisk og så redder hun som sædvanlig dagen for alle - GAAAB. Intetsigende og kedelig!

April: Mason er et absolut fjols og selvom han bliver en smule bedre med tiden, kommer jeg aldrig til rigtig at kunne lide ham. Mia viser til gengæld en ny side af sig selv; det viser sig at hun er fantastisk til at holde events og hun smækker da lige et event sammen for brystkræft - hun er jo vældig handy! Hun redder også Masons forhold og får sit eget hjerte knust da det viser sig at Wes lader hende smage lidt af hendes eget medicin - sørme om ikke han har noget kørende med en hamrende lækker skuespillerinde! Sikke dog en redelighed. Suk, jeg forstår ikke Mia kan være så åndssvagt naiv. Hun smutter selv fra mand til mand og har sagt til Wes at de ikke har noget fast, men sikke dog en overraskelse at han også har et liv. Endnu en bog med for meget lyserødt glimmer om Mia og for lidt handling.

Maj: Endelig går det lidt bedre med historien. Turen til Hawaii med fokus på sjov og ballade er virkelig tiltrængt. Oveni synes jeg at Tai Niko er SKØN! Mias irriterende opførsel overfor sin søster (DOBBELTMORALSK MUCH!) og hendes blindhed i forhold til at hun altså er prositueret når hun tager penge for sex falmer i forhold til Tai!

Juni: Endnu engang redder Mia dagen, men denne gang kommer hun selv i problemer. Jeg var vild med at det var en ældre herre hun skulle ses med denne gang for ligesom at ændre lidt på historierne, men det virker som om han kun er ældre for at kunne have en søn, der kan lave lort i det hele. Mia hjælper den stakkels hushjælp med at få sine drømme opfyldt og det er jo vældig fint, men det irriterer mig at folk åbenbart kan kæmpe med forskellige problemer længe og vupti - så kommer Mia og får styr på sagerne. Hele nær-voldtægt-scenariet med sønnen var et interessant plottwist men det blev ikke behandlet særligt godt og virker i stedet til at være noget, Mia nu kan have i baghånden mod den ældre herre i senere bøger. Mia har samtidig et stort problem med alle de unge kvinder, der klynger sig til de gamle mænd. Tydeligvis en flok golddiggers, hvilket hun synes er så ulækkert - og det er jo enormt anderledes end det hun selv laver *suk*. Under alle omstændigheder var jeg ikke synderligt imponeret over denne bog!

Juli: Som om fransk ikke var nok, så smækker vi lige en latino ind i historien også. Mia har seriøst traumer over nær-voldtægten fra den foregående bog og det bliver håndteret ret realistisk - hun kan ikke klare at blive rørt ved og hun får flashbacks. I hvert fald lige indtil Wes kommer, hvorefter hun øjeblikkeligt er i stand til at have sex. Jamen for pokker, hvordan skal jeg nogensinde kunne få sympati med hende, når hun tydeligvis farer rundt og ikke selv aner hvad hun har gang i! Jeg kan godt lide at der ikke er noget kæreste-forhold, der skal reddes i denne historie og jeg var taknemmelig for at historien ikke tog den drejning - det kunne ellers nemt være sket!

August: Det her er måske den af bøgerne med det dummeste plot. Det er så gennemskueligt, fuldstændig blottet for overraskelser og bare generelt alt for heldigt i forhold til plottet gennem alle bøgerne. Jeg kan egentlig godt lide Maxwell, men omstændighederne gør bare at jeg synes det hele er for dumt. Twistet med at søsteren ikke er en rigtig søster alligevel var heller ikke overraskende og gjorde intet for at hive historien op. Gab, den var kedelig!

September: Kender I det der med at hele ens liv bliver vendt fuldstændig på hovedet og ligner en actionfilm - faren er i koma grundet stor gæld som man selvfølgelig skal betale af. Den rige kæreste (som man nægter at modtage noget fra) er bortført af terrorister og dør muligvis (GISP) og x-kæresten, der har smadret faren, vil frygtelig gerne have en tilbage og lover til gengæld at fjerne gælden - den gæld, som den nykommende bror selvfølgelig gerne vil betale af, men hvor man igen nægter at modtage penge, selvom man selv bliver rig senere. Det kender I ikke? Det virker ellers så skide realistisk! Og tak til Mia for at misbruge sin egen aftale med en ældre herre og bruge afpresning!

Oktober: Er der overhovedet noget Mia ikke kan overkomme/finde på gode ideer til/fixe på en eller anden måde? Hvor er hun altså bare et fantastisk menneske... *Special little snowflake* Mia skal pludselig til at være TV-stjerne og det klarer hun selvfølgelig til bravour! Til gengæld lider hun af en meget malplaceret vrede og et had uden lige til Gina og det er godt nok belastende i længden! Ikke den mest interessant bog, men heller ikke den værste i serien.

November: Bryllupsklokker der ringer, en far der vågner og et job, der lader hende komme i kontakt med tidligere klienter. Det burde være en skøn bog, men det føltes mest som fyld imellem action. Kedelig og ligegyldig.

December: Det hele bliver bundet sammen med den fineste sløjfe og alle problemer er løst. Selv moren er fundet og Mia kan nu se tilbage på et actionsfyldt år med masser af nye bekendskaber. Historien slutter et helt andet sted end den startede, men på den mindst positive måde!

Generelt:
Historien igennem bøgerne bliver simpelthen vildere og vildere og mere urealistiske. Fra en tosset historie om en datter, der skal samle penge ind via escort-service til en ekskæreste, der ellers slår den ludomane far ihjel til en manuskriptforfatter-kæreste der vil lege director og derfor bliver bortført af terrorister, knap overlever sagen, klarer sig hurtigt gennem PTSD og ender med at blive gift med hende, han lejede til at være sin kæreste.

Igennem alle bøger har Mia et forbløffende idiotisk forhold til sin søster. Hun er skiftevis mor og søster og er enormt dobbeltmoralsk. Søsteren må intet gøre og Mia forsøger virkelig at styre hende og alt skal godkendes gennem hende. Jeg er generelt ikke fan af Mia, men det blev absolut kun værre gennem bøgerne efterhånden som hun udfolder sig mere og mere overfor søsteren. Back off!

Jeg tror egentligt ikke Calendar Girl serien er værre end andre bøger inden for den erotiske genre, men den er for lang og for ligegyldigt og bringer hverken noget nyt eller noget interessant til bordet.