Originaltitel: Little Women
Forfatter: Louisa May Alcott
Serie: Little Women
Forlag: Hesperus Press
Sider: 288
Udgivelsesår: 1868
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Pigebørn
Kilde: Købt
Første sætning: "Christmas won't be christmas without any presents," grumbled Jo, lying on the rug.
***
The four March sisters, Meg, Jo, Beth, and Amy, live in Concord, Massachussetts, with their beloved mother while their father is stationed far away as an army chaplain. Although not well off financially, they are nonetheless well known in the neighborhood for their charitable work. The girls amuse themselves at home with imaginative fun and games, including performing plays and writing sketches. They are the picture of a loving family and each daughter has her own part to play in it.There's thoughtful Meg and boisterous Jo, kindly Beth and spoilt little Amy. And although every sister may have her worries and troubles, their deep sisterly bond means they can always turn to each other for help, no matter what.
***
Lige siden jeg købte de smukke udgaver af
Louisa May Alcotts klassiske historie, har jeg længes efter at læse dem. Jeg har tidligere læst
Little Women uden at være vildt imponeret, men fortællingen blev hos mig alligevel og jeg følte at jeg manglede en vigtigt del - det viste sig så at give god mening, når nu der var tre bøger mere.
Little Women fortæller historien om 4 unge kvinder og deres liv med glæde og kvaler. Den er smuk, rørende, sød og utrolig medrivende. Selvom sproget er af ældre dato (selvfølgelig) var det på ingen måde en svær historie at læse. Tværtimod vendte siderne nærmest sig selv og jeg nød hver sekund i selskab med søstrene. Det samme kan siges om
Good Wives. Den er sørgelig og mere voksen og der sker tydelig opbrud, men essensen af sammenhold, kærlighed og livsglæde er stadig til stede og flyder ud fra siderne.
Desværre var jeg langt fra ligeså imponeret over de sidste to i serien. Det er ikke fordi
Little Men og
Jo's Boys ikke er gode bøger - for det er de - men de gav mig bare ikke det jeg ville have. I stedet for at fokusere på søstrene, kommer fokus over på de drenge, der er i Jo's varetægt. Det er altså helt nye ansigter, der bliver omdrejningspunktet og selvom det virker som om
Louisa May Alcott har forsøgt at gøre Jo til den primære hovedperson, føler jeg slet ikke hun har den drivkraft og energi, hun har i tidligere bøger og hun brænder derfor ikke ordentligt igennem. Og det er altså ikke fordi drengene ikke er spændende nok, men der er for mange historier og for mange ansigter at holde styr på og de fleste af dem får for lidt tid til at udfolde sig (og så vil jeg altså helst bare læse om søstrene, tak!)
Men nu kan jeg trods alt sig at jeg har læst alle fire bøger og når jeg så genlæser
Louisa May Alcotts skønne historie, bliver det kun
Little Women og
Good Wives, der får æren. De to er nok for mig! Det er her kærligheden er størst, hyggen er mest ægte og hvor personerne føles som gamle venner. De to fantastiske værker har min største anbefaling.